Skærmbillede 2014-11-22 kl. 21.26.30

VIDEO: Glæde, blindhed og rollerblades

GODT GÅET: De er dokumentariske, nærværende og vil ikke sætte dagsordenen. Her er tre videofortællinger, du ikke kan finde hos danske medier.

Når voksne mænd tvinges til at se skæbnen dybt i øjnene.

Det kunne være temaet her, hvor Limboland har samlet tre gratis videoer fra nettet.

Temaet kunne kunne sådan set også være små fortællinger, der er store.

Fælles for de tre videoer er, at de er nærværende, menneskelige og velproduceret i billeder, lyd og dramaturgi.

Journalistik er indsamling af oplysninger, sådan firkantet formuleret, men journalistik er også historiefortælling.

Så husk at læse en bog, gå i teateret eller brug i alt 38 minutter og fem sekunder på at se disse tre videoer:

Notes of Blindness

Efter en årrække med svigtende syn, blev John Martin Hull varigt blind i 1983.

Efter verden var forsvundet, brugte han en kassebåndoptager som dagbog i de følgende tre år.

Mere end tre årtier senere har The New York Times sat 12 minutter og 10 sekunders video til båndoptagelserne. Billederne er sublime. Det samme er den melankolske og livsbekræftende tankestrøm fra John Martin Hull, familiefar og ph.d. i teologi.

‘Notes on Blindness’: 12 min. og 15. sek. fra The New York Times af Peter Middleton og James Spinney.

Mr. Happy Man

Seks timer hver dag bruger 88-årige Johnny Barnes på at gøre verden til et gladere sted. Det gør han fra sin faste plads i et vejkryds. Han elsker alle, der kører forbi i farten, og han siger det højt. Derfor kalder de ham Mr. Happy Man.

‘Mr. Happy Man’: 10 min. og 36 sekunder af Matt Morris.

Slomo

I sit tidligere liv som neurolog gik han op i at betale regningerne til tiden og køre i store biler. Så opgav han alt og flyttede til Pacific Beach i San Diego, USA. Nu er han kendt som Slomo, ham, der kører på rollerblades langs stranden. Hver  dag. Fordi han har lyst.

‘Slomo’: 16 min. og 14 sekunder af Josh Izenberg.

Læs også

Del artiklen
Niels Rytter

Digital journalist. Skriver ofte om digital nytænkning og tendenser. Cand.comm i journalistik og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet med speciale i dagsordner og fortællerammer på mikrobloggen Twitter.