Drone_grafik

Dronejournalistik: Fra paparazzi til billeder i 3D

SÅDAN SET: Droner bruges allerede af paparazzier og til at tage unikke reportagebilleder. Men deres største potentiale er datajournalistik.

Jeg kan huske, at jeg får et års tid siden jokede om, at droner var paparazziernes våde drøm, og at de kendte nok kunne se frem til at blive overvåget af fjernstyrede minihelikoptere fra oven.

Bevidst om, hvor lang tid det tog større medier at forstå potentialet ved internettet, tænkte jeg, at der nok ville gå nogle år endnu. Nu er flyvende telelinser allerede en kendsgerning i Hollywood i USA, hvor både Miley Cyrus og Rihanna har fået besøg ved privaten.

Unikke reportager

Droner er fjernstyrede, ubemandede luftfartøjer, og de kan vise sig særdeles brugbare som reportere fra svært tilgængelige begivenheder som katastrofer eller demonstrationer mod totalitære regeringer. Det viser disse eksempler:

En drone viser omfanget af den såkalte paraply-revolution i Hong-Kong:

Eller billeder efter en tornados ødelæggelser i USA:

Dronernes indtog i journalistikken byder både på åbenlyse trusler mod privatlivets fred og generelle trusler mod sikkerheden i det offentlige rum.

Samtidig er de et unikt redskab til at få øjne, hvor ingen før har kunnet se, og spørgsmålet er; hvordan skal medierne omfavne dronerne, der uden tvivl er kommet for at blive.

Paparazzi og klimajournalistik er de indlysende områder, droner kan dække. I virkeligheden er deres største potentiale inden for datajournalistikken.

3D-model på 40 timer

Tag for eksempel dette eksempel fra Tyrkiet, hvor amerikanske forskere fra University of Nebraska-Lincolns Drone Journalism Lab har hjulpet til med at lave en 3D-model af et arkæologisk udgravning af et tempel.

Modellen tog knap 40 timer at samle ud fra 1.200 billeder, taget med en drone og samlet på en Macbook Pro med programmet Photoscan. Forestil dig, hvordan fremgangsmåden kunne bruges til at rekonstruere mordsager eller til at illustrere trafikulykker og landsbydød.

Antiochia ad Cragum Roman Mosaic
by Ben Kreimer
on Sketchfab

Droner udfordrer loven

Det er en grund til, at 3D-modellen herover er lavet i Tyrkiet. Den samme, som herhjemme – lovgivningen omkring droneflyvning i både USA og Danmark er fortsat meget stram.

Danmarks Radio har forsøgt at tage dronen til sig som redskab i sin research. Som en del af vejrudsigten sendte de i juli 2013 en drone op for at filme over et sommerhusområde, og blev dermed det første medie i Danmark til få et rap over nallerne, da Trafikstyrelsen meldte DR til politiet.

Om droneflyvning skriver Trafikstyrelsen på sin hjemmeside, at:

  • Afstanden til bymæssig bebyggelse og større offentlig vej skal være mindst 150 meter.
  • Flyvningen skal udføres på en sådan måde, at andres liv og ejendom ikke udsættes for fare, og således at omgivelserne påføres så ringe ulempe som muligt.
  • Flyvehøjden må højst være 100 meter over terræn.
  • Tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser, samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, må ikke overflyves.

En anden regel lyder, at man skal have en speciel tilladelse til at bruge droner til at tage billeder og optage video til erhvervsmæssige formål. Fynske Medier var de første til at modtage en tilladelse, der blandt andet kræver, at mediet er indehaver af en driftshåndbog til dronen.

Efterlysning af eksperimenter

I Danmark er vi godt med, men stadig langt fra lande som USA. Danmarks Tekniske Universitet har oprettet et dronecenter, hvor man både udvikler droneteknologi og bruger de ubemandede fly til forskning i Arktis.

Syddansk Universitet har barslet med at gøre droner til en del af journalistuddannelsen, men universitetet har udskudt det på grund af lovgivningen på området.

Som så mange gange før ender vi med at halte efter amerikanerne, hvad angår udviklingen af journalistik, og jeg håber, flere undervisere på journalistuddannelserne vil eksperimentere med droner og fortælle eleverne om deres potentiale. Så må vi tage den etiske debat, det medfølger.

Centre for dronejournalistik

De skrappe regler for journalisters droneflyvning er allerede til beskeden debat. Trafikstyrelsens regler har modtaget kritik af flere fotojournalister, da de blandt andet foreskriver, at dronerne holder sig på en afstand af 200 meter ved ulykkesteder.

I USA har debatten kørt længere og mere intensivt end herhjemme. Kendte kræver forbud mod droneovervågning, mens flere amerikanske medier har oprettet centre, hvor man eksperimenter med at forene journalistik og droner:

http://www.dronejournalism.org/ – en forening af journalister med professionelle drone-drømme har lavet et forum med blandt andet et forslag til et etisk kodeks for droneflyvning samt gode råd og eksempler til undersøgende journalister, vejrrapportere, sports- og miljøjournalister.

http://www.dronejournalismlab.org/ – University of Nebraska-Lincolns laboratorium for udvikling og eksperimenter inden for dronejournalistik. Behandler særligt de etiske problemstillinger og lovgivningen.

http://www.missouridronejournalism.com/ – University of Missouri School of Journalism har udfordret de amerikanske myndigheders regler inden for droneflyvning ved for eksempel at eksperimentere med at tage billeder over en præriebrand.

Bidrag gerne med flere eksempler på dronejournalistik og virksomheder og universiteter – både i Danmark og udlandet – der eksperimenterer med teknologien.

En lukrativ fremtid for dansk journalistik kræver eksperimenter  – også de etisk udfordrende – hvis medierne skal kunne tilbyde noget, man ikke allerede kan få gratis eller lave selv.

 

Læs også

Del artiklen
Anders Haubart Madsen

Digital romantiker med hang til luftkasteller, konspirationer og skrækscenarier. Uddannet journalist i 2012 fra Danmarks- Medie og Journalisthøjskole/Universidad Nacional Autónoma de México.