Medietendenser i 2015: Seks veje danske medier vil gå

Medietendenser i 2015: Seks veje danske medier vil gå

SÅDAN SET: Video, podcast og levende grafik er blandt de store tendenser for netmedier i 2015.

Det forgange år 2014 blev ikke helt værst for journalistikken herhjemme.

Læsertallene for de store aviser stabiliserede sig i hvert fald nogenlunde, viser seneste opgørelse fra TNS Gallup fra november 2014 ifølge fagbladet Journalisten.

Og for de engelsksprogede markeder blev Facebook og andre sociale medier i 2014 relevante platforme på godt og ondt, som du kan høre i nedenstående podcast fra journalism.co.uk.

Men på Limboland ser vi frem.

Derfor har vi bestilt en spåkugle over eBay og kommer her med seks bud på tendenser, der vil tegne det danske medielandskab i 2015.

Digital først-strategi

Det bliver i 2015, at den skrevne artikel med rubrik, underrubrik og brødtekst udskiftes eller suppleres med integreret video, klikbare infografikker og live-feeds fra sociale medier.

Den såkaldte digital først-strategi handler om producere og dele indhold, der kun kan opleves på nettet, og som fungerer på tværs af stribevis af forskellige digitale platforme og enheder som f.eks. hjemmesider, sociale medier, desktops og tablets.

LÆS OGSÅ: Lav flotte multimediehistorier med få klik 

Selv om store medier herhjemme allerede har været i gang i et par år med den såkaldte digital først-strategi, bliver det i 2015, at vi for alvor mærker effekten.

I det nye år bliver journalistens bedste ven således den digitale designer og webudvikler.

I stedet for blot at læse nyhederne kommer du i højere grad til at klikke, scrolle, se, lytte og opleve dig igennem stribevis af forskellige journalistiske genrer på tværs af desktops, tablets, smartphones, hjemmesider, apps og sociale medier.

Video og streaming

At 2015 bliver året, hvor vi får mere videoindhold og streaming er en konsekvens af mediernes ovenstående digtal først-strategi.

Imidlertid vil video og streaming fylde så meget i mediebilledet, at det kræver sit eget punkt.

Behovet for video og streaming er hastigt voksende, og det understreges af, hvordan streamingtjenester som Netflix og HBO har skubbet gammeldags såkaldt flow-tv af pinden.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du vænne dig til interaktive nyheder

Af samme grund så mastodonten Danmarks Radio sig tvunget til i sommeren 2014 at relancere webplatformen dr.dk/tv for streamning af tv og samtidig spæde op med nye apps til smartphones og tablets.

I fjor fandt også Danmarks største kabel-tv-udbyder, YouSee, det nødvendigt at udskifte varerne på hylderne og lancerede et streamingunivers, hvorefter teleselskabet Telia svarede igen med Telia TV, der giver adgang til tv-kanaler i browseren og i apps.

Og allerede fem dage inde i det nye år, altså 5. januar 2015,  kom det frem, at TV 2 og Berlingske er klar med en ny fælles tv-kanal med fokus på streaming og erhvervsstof.

LÆS OGSÅ: Hvor er visionerne, mediebosser? 

Tv-markedet er i opbrud, YouTube har aldrig været mere populær, og i det nye år skal pressefotograferne vænne sig til at lave video med samme kamera, som de fotograferer med, som fagbladet journalisten skriver.

Og de danske pressefotografer skal formentlig også vænne sig til at dele deres videoer via især Facebook.

Da Facebook således i 2014 introducerede sit nye videoannonceformat til alle brugere, resulterede det i en imponerende 50 procents stigning i antal videovisninger på verdensplan.

Væn dig til mere streaming samt videoindhold på nyhedssider og sociale medier.

Alternative indtægtskilder

Det er stadig lettere at bestille pizza eller taxa, end det er at købe adgang til danske mediers indhold på nettet.

Alligevel blev 2014 året, hvor aviser og magasiner blev solgt med telefonabonnementet Telmore Play – en ordning, der varslede nye veje for danske betalingsmodeller.

LÆS OGSÅ: Hvorfor iTunes for artikler kommer som kaldet…

Ellers har det stået temmelig stille for både antallet af forsøg med nye betalingsformer og antallet af danskere, der rent faktisk punger ud for adgang journalistisk indhold.

46% af alle online nyhedsbrugere besøger nyhedssider hver uge, viser en RUC-undersøgelse af medieforbruget anno 2014.

Men hverken Politiken, Berlingske eller Jyllands-Posten når fortsat over 20.000 betalende abonnenter på nettet, viser de seneste tal.

Derfor tror vi, at 2015 bliver året, hvor alternative indtægtskilder så som forklædt reklame, salg af egne produkter og kommercielle samarbejder vinder yderligere frem i det danske medielandskab.

I USA udgør forklædt reklame (native advertising) allerede en livsvigtig indtægt for de fleste medier, for eksempel 25 procent af salget hos magasinet Forbes.

Så længe opskriften på at sælge sit indhold endnu ikke er fundet, vil vi kun få mere Politiken Plus, flere sponsorerede artikler på Politiko.dk og flere B.T-tilbud på blendere og kaffemaskiner.

LÆS OGSÅProblematisk pengemaskine: Reklamefinte sniger sig ind på netmedier

Levende grafikker

Grafikker spredte sig gradvist mere og mere over netaviserne i løbet af 2014.

I takt med, at vi i 2014 for alvor så, at flere aviser og magasiner ansatte web- grafikere og udviklere, vil visualiseringen af tal, fortællinger og tendenser  blive endnu mere udbredt.

Datadreven journalistik er et tegn på, at flere medier følger den tidligere nævnte digital først-strategi, og at brugerne efterspørger interaktivitet – vi vil klikke på noget, aktivere det.

Største udfordring bliver ikke bare at lave levende grafikker, fordi det er det nye sort. Det er allerede et ret udbredt fænomen.

De skal være lette at bruge og rige på information, man ikke ellers kunne få i en statisk grafik.

Følg de seneste tendenser inden for grafisk fremstilling af journalistik under hashtagget #ddj (data-driven-journalism).

Podcasts

2014 blev året, hvor podcasten fik sin gyldne genkomst efter at være blevet spået død.

Den journalistiske, amerikanske krimiserie ‘Serial’ slog alle rekorder med flere millioner lyttere, og har allerede samlet penge ind blandt sine fans til en to’er i 2015.

Samme år har flere danske medier også lanceret tiltag inden for lyd på nettet.

Politiken har startet sin første ugentlige politiske podcast, kaldet Policast, og avisen har ligeledes produceret en fremragende guide til gode podcasts.

Magasinet Atlas (som modtog 1,8 millioner kroner i mediestøtte i 2014) har lavet et lydmagasin, og Ekstra Bladet er på vej med sin døgnåbne netradio fra februar.

Vi tror, at 2015 bliver året, hvor de private medier for alvor udfordrer Danmarks Radio inden for podcasts.

Vi glæder os især til at se, hvad troldmændene fra Third Ear finder på i samarbejde med Politiken.

Nichemedier

Modige iværksættere og initiativrige journalister vil i 2015 skabe nye nichemarkeder for journalistik.

Samtidig vil allerede eksisterende nicemedier få tilført flere redaktionelle kræfter. Mangfoldigheden af digitale journalistiske formater og genrer vil nå sit hidtil højdepunkt herhjemme.

Tendensen er en reaktion på de etablerede mediers nyhedsstrøm, hvor seneste nyt, breaking og konflikter ofte tager pladsen for væsentligheden, perspektivet og indsigten.

Og tendensen drives frem af Innovationspuljen under Kulturstyrelsen, der har eksisteret i et års tid. Puljen uddeler støtte til bl.a. etablering eller udvikling af digitale nyhedsmedier.

LÆS OGSÅ: Her er mediet, der vil forklare dig nyhederne 

Det kritiske kulturmagasin DOXA er et eksempel fra 2014, og i 2015 kommer vi bl.a. til at se Erhvervsfilosofi.dk med fokus på virksomheders etiske ansvar, mens engelsksproget murmur.dk såvel som Netudgaven og magasinet ATLAS med mediestøtten har fået plads i budgettet til redaktionel udvikling.

På sigt kan nichmedierne dog ikke leve alene af støtte fra Innovationspuljen og Medienævnet.

Allerede i dag står nichemedierne med udfordringen om at etablere et bæredygtigt forretningsgrundlag.

De vil især satse på partnerskaber med større medier og virksomheder, sponsoreret indhold, fondsbevillinger og debatarrangementer frem for abonnementer og betalingsmure.

Nichemedierne vil inspirere de etablerede medier, der som regel gør, hvad de altid har gjort, indtil andre og mere modige medier har bevist, at det giver mening, at prøve noget andet.

Som f.eks. medievirksomheden Zetland, der det seneste års tid eller to har inspireret de store medier til at producere såkaldte singler, der er perspektivrige journalistiske fortællinger, der er længere end en artikel, men kortere end en bog.

Her på Limboland tror vi,  at 2015 bliver et interessant år for digital journalistik.

Vi ønsker held og lykke til alle medier og journalister.

Læs også

Del artiklen
Niels Rytter

Digital journalist. Skriver ofte om digital nytænkning og tendenser. Cand.comm i journalistik og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet med speciale i dagsordner og fortællerammer på mikrobloggen Twitter.