Foto: Ryan McGuire, gratisography.com

Derfor holdt jeg op med at læse papiravis

SÅDAN SET: Hvis ikke engang journalister gider abonnere på papiraviser længere – har de så en fremtid?

Jeg er i aviskrise. Det begyndte, da min kæreste og jeg kom hjem efter et udlandsophold for et halvt år siden og ikke kunne blive enige om, hvad for en avis vi fremover skulle betale for.

Vi er begge journalister, og vi har hver især en favoritavis. Vi er også begge stædige, og efter fem måneders diskussion og et enkelt prøveabonnement, som mandag til torsdag hobede sig ulæst op på gulvet, har vi besluttet helt at lade være.

Det fik mig til at tænke over, hvorfor vi stadig har brug for papiraviser, som vi kender dem i dag. Eller: om om vi overhovedet har brug for dem.

Kill Your Darlings

Jeg har ellers altid læst avis, og jeg savner papiret særligt i weekenden. Avisen, altså den fysiske, er for mig en kurateret – og ofte flot – pakke med de vigtigste historier om det, der rører sig i verden lige nu.

Pendanten på nettet er nærmere en rodebutik, hvor man til tider skal lede længe efter ting af betydning blandt alt det journalistiske fast food.

Men nu siger jeg alligevel noget kætterisk: Luk papiravisen. I hvert fald seks dage om ugen. Nedlæg aviserne fra mandag til torsdag, og brug i stedet kræfterne på nettet.

Opgradér samtidig weekendens aviser til et magasin, som kan sætte perspektiv på hele ugen. Det er en forretningsmodel, der i udlandet allerede bliver afprøvet, og de første erfaringer tyder på, at ideen kan blive en succes.

what_o_1193298

Selv journalister dropper avisen

For nogle i branchen er det uden tvivl stadig kongedisciplinen at blive publiceret på ubleget dødt træ, men de fleste af os under 30 gider bare ikke holde avis. Ikke engang os, der er journalister – eller har planer om at blive det.

For snart to år siden lavede Lixen, journalistuddannelsens magasin på SDU, en rundspørge blandt 118 studerende. Det viste sig, at kun godt en fjerdedel af journalistspirerne holdt avis.

Jeg er langt fra den første, der har tænkt tanken om at overgå fra daglig avis til magasin for at styrke de digitale platforme.

Jeg har, ærligt talt, heller ikke lyst til at betale omkring 4.000 kr. om året for noget, som jeg også kan læse på nettet til en brøkdel af prisen. For den besparelse vil jeg gerne give køb på knitrende papir til min morgenmad.

Til gengæld vil jeg også gerne have noget ud af de penge, jeg betaler for mit netabonnement. Ved at nedlægge papiravisen i hverdagen (hvor den alligevel hovedsageligt består af nyheder) bliver der frigjort hænder.

De kan så være med til dels at løfte netjournalistikken og dels at skabe et papirprodukt, der er endnu mere gennemarbejdet og langtidsholdbart end de nuværende weekendudgaver.

Gør nettet bedre

Når jeg tænker netavis, tænker jeg ikke kvalitet. Jeg tænker nærmere: kvaler med at navigere.

Netaviserne, i deres nuværende form, giver mig aldrig oplevelsen af, at jeg åbner en kurateret pakke. Jeg er ligeglad med rengøringstips, og det provokerer mig, når rejseartikler rangerer højere på siden end en voldsom Boko Haram-massakre i Nigeria, eller når pressemeddelelser står side om side med journalistisk indhold.

Jeg tror også, at vi online i højere grad skal arbejde med historier som helhedsoplevelser, og at der er brug for at eksperimentere med nye formater.

Måske skal vi vende blikket mod andre steder i verden, hvor medier som The Atlantic og De Correspondent har haft succes med at lade sig inspirere af blog-verdens personcentrerede tilgang, hvor man har mulighed for at følge specifikke journalister.

Desuden skal nettet blive bedre til at skabe rum til fordybelse. Noget af det, jeg sætter størst pris på ved at læse avis, er, at man kan lade sig opsluge og træde ind i en stemning, og nogle gange ind i hele verdener.

Den oplevelse har jeg sjældent online, hvor Morten fra teknisk skole pludselig går i selvsving i sin bannerreklame.

Jeg tror også, at vi online i højere grad skal arbejde med historier som helhedsoplevelser, og at der er brug for at eksperimentere med nye formater. Måske har aviser brug for mere end én template, så man kan tilpasse den digitale form til de forskellige typer historier?

Screendump fra fastcodesign.com

Screendump fra fastcodesign.com

Det kan godt betale sig

Jeg er langt fra den første, der har tænkt tanken om at overgå fra daglig avis til magasin for at styrke de digitale platforme. Efter sigende har ideen været vendt på Information allerede for år tilbage, ligesom flere i det amerikanske medielandskab har luftet forslaget.

At sige farvel til et århundreder gammelt publikationsmønster vil være en kæmpe omvæltning for avisbranchen, og det vil sandsynligvis koste en del af abonnenterne fra de ældre generationer, og dermed betyde et tab af annoncekroner.

Men blandt andet  avisudgiveren Martin Langeveld har regnet ud, at det sagtens vil kunne betale sig økonomisk for New York Times at nedlægge papiravisen, og den selverklærede mediefuturist Steve Outing leverer en fin grafisk præsentation af muligheder og faldgruber for en sådan omlægning.

Screendump fra lapresse.ca

Screendump fra lapresse.ca

Urealistisk? Ikke i Canada

Men det mest interessante eksperiment foregår lidt længere nordpå, i Canada. Her har avisen La Presse sadlet radikalt om fra print til ipad. 

I september 2014, sytten måneder efter satsningens lancering, udgjorde annoncekronerne fra den nye gratis app-version 35 procent af avisens samlede annonceindtægter.

App’en har desuden øget antallet af digitale brugere med 26 procent, fra 571.000 til 721.000 læsere om ugen, og La Presse’s app har nu flere læsere end printavisen.

Avisens chefredaktør spår, at La Presse vil blive Canadas første papirløse avis. Han formoder, at printversionen er udrangeret om fire år, og senest i 2020.

Hjemme hos os har min kæreste og jeg i øvrigt foreløbigt løst aviskrisen med et abonnement på Time. Som kun koster en fjerdedel af de hjemlige papirtilbud.

Læs også

Del artiklen
Frauke Giebner

Laver tv. Tidligere freelance for bl.a. Information, Politiken og Zetland. Uddannet i Berlin, Beirut og Trekroner. Vild med subkulturer og digitale fortællinger.