SERIAL

Hvad er det egentlig, en podcast kan?

SÅDAN SET: En bølge af nye podcasts har ramt os, men hvad er historien bag, og er mediet en lukrativ forretning?

Med seks rødspætter og en æbletærte var jeg for nylig på besøg i stationsbyen Brædstrup.

Det var mit første besøg i den lille by, der ligger klemt inde mellem Horsens og Silkeborg i det østlige jylland.

Da jeg besøgte byen, stod jeg ganske vist i mit køkken på tredje sal i indre København, mens jeg forberedte et aftensmåltid.

Men i køkkenet havde jeg tændt min computer, og jeg var nu på en rejse tilbage til barndomsbyen Brædstrup i håbet om at få svar om en tilbagevendende drøm om en mystisk mand med et udvisket ansigt.

LÆS OGSÅ: Derfor holdt jeg op med at læse papiravis 

Brædstrup var fortællerens barndomsby, og ikke min, men det gjorde ingen forskel, for midt i rødspætterne og æbletærten var jeg forsvundet ind i en fremragende podcast og tilmed en dansk af slagsen. Den vender jeg tilbage til.

For efter i en årrække at have levet et stille liv herhjemme, er podcasting nu populært som aldrig før. Det skriver aviserne i hvert fald.

I Danmark er podcast-lytning dog ikke omfattet branchemålingen af radiolytning. Derfor ved vi ikke, hvem og hvor mange danskere, der over nettet lytter med på danske og udenlandske podcasts.

LÆS OGSÅ: Derfor flopper danske dagblade på Instagram 

Men alle tal indikerer, at det gamle FM-bånd taber terræn til streaming og download af i hvert fald digital radio, som DR’s Medieudviklingen 2014 (fra januar 2015) viser.

Udviklingen mod digital streaming og downloading af lyd og radio er stort set den samme i udlandet, og jeg har spekuleret over hvorfor, og om podcastmediet egentlig er en lukrativ forretning.

Men først et tilbageblik.

Ordet ‘podcasting’ er forældet 

Fænomenet podcasting er ikke mere end et årti gammelt, og allerede nu fremstår ordet podcast overraskende forældet.

Som ord er podcast en sammentrækning af iPod, der refererer til den harddiskbaserede musikafspiller fra Apple, og broadcasting, der referer til distributionen af lyd og videoindhold til et passivt modtagende publikum.

Men hvem er i dag passiv modtager, når vi har brugergenereret indhold via sociale medier?

Og det er vel de færreste, der i dag går rundt med en iPod. I stedet streamer vi vores lyd via desktop, tablet og mobil.

Journalist introducerede til podcasting

I sammenligning med andre medier, er udbredelsen af podcastmediet gået lynende hurtigt.

Det var således i 2004, at den brede offentlighed for første gang blev opmærksom på fænomenet, da journalist og forfatter Ben Hammersley skrev om temaet i artiklen Audible revolution i avisen The Guardian.

Screendump: The Guardian.com

Screendump: The Guardian.com

 

 

 

I artiklen spurgte Ben Hammersley dengang retorisk:

“But what to call it? Audioblogging? Podcasting? GuerillaMedia?”

Men snart blev mediet altså kendt som podcasting, og da Apple året efter i 2005 lancerede iTunes 4.9, der understøttede podcasting, satte det yderligere skub i udviklingen.

Men nye og effektive distributionskanaler var podcastmediet for alvor relevant at kaste sig ud i for journalister, lystfiskere og andre med en god historie i ærmet.

Verdens mest populære podcast

Og så kommer det uundgåelige.

Når talen falder på podcasting, er det svært at komme uden om den amerikanske journalist Sarah Koenig.

Det er især hende, der med serien Serial har pustet nyt liv i mediet.

Serial, der betegnes som verdens mest populære podcastserie nogensinde, handler om den morddømte Adnan.

I nedenstående kan du lytte til første afsnit af sæson et:

Det gennemgående spørgsmål i kriminalserien Serial er, om hovedpersonen Adnan er uskyldigt dømt for et mord, der blev begået femten år tilbage.

I løbet af tolv afsnit opsnuser Sarah Koening nye detaljer om kriminalsagen, og lytterne er med, som efterforskningen skrider frem.

Jeg har ikke lyttet til alle afsnit af sæson et, men ifølge flere kommentatorer kan seriens overvældende popularitet bl.a. forklares med, at serien tager udgangspunkt i en kriminalsag fra virkeligheden.

Ingen kender historiens afslutning. Heller ikke journalisten Sarah Koening selv.

Serial er som en gammeldags detektivroman, skriver eksempelvis Tech Times, mens Poynter fremhæver Sarah Koenings åbenhed.

Hele vejen igennem fortæller hun ikke blot om, hvad hun ser, men også hvad hun føler, efterhånden som hun graver nye oplysninger frem.

Nye danske podcasts er på vej

De færreste havde troet, at Serial, der som podcast hurtigst har opnået 5 millioner downloads eller streaminger i iTunes historie, ville ende som symbolet på en ny æra for podcastmediet.

Men det blev Serial, og en ny sæson er på vej. Ligesom en bølge af nye podcasts herhjemme og i udlandet.

For sidstnævnte har The Verge i nedenstående video set på, hvilke initiativer er i gang i USA og hvorfor:

Herhjemme lancerede dagbladet Politiken for nylig Skyggekabinettet, der er en ugentlig podcast med fokus på aktuelle politiske emner.

Det samme gjorde Soundvenue med filmpodcasten Soundvenue Filmcast ligesom DenFri med udvalgte indlæg, der læses højt, og Netudgaven med sin første podcast om kreative skabelsesprocesser.

Og Filmmagasinet Ekko pønser også på podcasting, forlyder det.

For blot at nævne nogle få eksempler fra Danmark.

Ny teknologi spreder podcasts

En del af forklaringen på podcastens nu hastigt voksende popularitet er den nye teknologi, der er gået i hånd med det voksende publikum.

I dag er Apples iTunes fortsat en vigtig platform for podcastmediet, og især SoundCloud, etableret i 2007, har gjort det nemt og effektivt at uploade og dele lyd på nettet.

Den voksende skov af apps til iPhone og Android som f.eks. Pocket Casts, Instacasts, Player FM og Overcast har også været betydningsfulde distributionsplatforme.

Det samme kan Spotify blive. Det svenske musikstreamingsprogram, der er populært herhjemme, ser ud til fremover at ville prioritere podcasts på linje med radioudsendelser.

Og sådan findes der stribevis af teknologier og platforme, der driver podcasting frem.

Podcasts: en profitabel forretning?

Spørgsmålet der nu melder sig blandt alverdens journalistiske mediehuse og selvstændige podcastere er, om deres podcasts over tid kan blive profitable forretninger.

I stribevis af tilfælde i USA er podcasting allerede en nogenlunde god forretning, hvor overskuddet typisk akkumuleres med en kombination af fundraising og annoncer.

En annonce i USA koster ifølge Podtrac omkring 25 amerikanske dollar per 1.000 downloads eller streaminger, skriver CNN Money. Det svarer til omkring 160 danske kroner.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du vænne dig til interaktive nyheder 

Med Mailchimp som sponsor kan monsterhittet Serial, med mindst 20 millioner downloads eller streaminger i første sæson, således have indbragt et profitabelt encifret millionbeløb målt i danske kroner. I hvert fald langt over 3 millioner kroner, så vidt jeg hurtigt kan regne ud.

Men mindre kan også gøre det, bl.a. fordi indhold til podcast typisk er billigere at producere i sammenligning med eksempelvis videoindhold.

Og selv uden profit er podcasting interessant for store og små medier, der allerede tjener penge på andre produkter. Årsagen er markedets bevægelse mod såkaldt on-demand.

LÆS OGSÅ: Når journalistik bliver til computerspil

Vi fravælger i stigende omfang gammeldags flow-tv og flow-radio. I stedet vil vi downloade eller streame, når det passer os på desktop, tablet eller mobil.

Hver eneste dag er hver anden dansker nu på nettet via mobilen, de 3 til 12-årige foretrækker tablet frem for tv, og tablets har også vundet indpas blandt de 60 til 74-årige, viser DR’s Medieudviklingen 2014 fra januar 2015.

For eksempelvis en papiravis, der også har en netavis, kan en podcast således trække et nyt publikum ind på mediets eksisterende platform, hvor kerneprodukter som webnyheder kan få flere klik eller annoncevisninger.

Ringe ambitioner fra medier

Med blot omkring 5.6 mio. indbyggere er markedet herhjemme dog så lille, at de færreste eller slet ingen kan leve af podcasting alene.

Fremover vil de store mediehuse i Danmark i stedet angribe podcasting som et on-demand supplement til kerneproduktet frem for en potentielt profitabel indtjeningskilde.

Men det er langt fra sikkert, at de store medier vil gøre det i den rette ånd.

DR og Radio24Syv har indtil videre ikke haft stor succes med at udnytte podcastmediets særlige fortælleteknik, der, hvis man spørger mig, bl.a. handler om nærvær fra værtens eller fortællerens side, at nå til bunds i et snævert emne eller en sag, og at personligheder foldes helt derud, hvor vi som lyttere føler, at vi sidder i stue med en god ven, vi har længtes efter at møde.

I stedet producerer DR og Radio24Syv indhold med radioen for øje – f.eks interview i studiet af en gæst om en aktuel begivenhed – og lægger så programmerne ud som podcast.

Min ovenstående kritik er langt fra original.

Digital medieekspert Christian Schade, med en fortid i DR, har tidligere sammenlignet podcast-situationen med papiravisernes håndtering af indhold til netaviserne 10 år tilbage:

“Generelt følger danske medieinstitutioner et ’shovel ware’-koncept, hvor de tager et produkt fra radioen og lægger det ud som podcast. På den måde udnytter de hverken podcastmediets fortælletekniske muligheder eller tilpasser sig brugerens situation,” siger Christian Schade til dagbladet Information.

Det særlige ved podcasting

Hvad podcasts egentlig kan, er en smagssag, men selv sætter jeg pris på tilvalget, nærværet og begejstringen samt mobiliteten.

Tilvalg: Podcasts er et tilvalg, fordi mediet lever sit liv på nettet. Jeg behøver ikke at vente på, at podcasten starter, for det er noget jeg selv bestemmer. Ligesom jeg bestemmer, hvad jeg vil høre om. Og i en podcast vil jeg til bunds i sagen, fordi det sjældent sker i øvrige medier.

Nærvær og begejstring: Podcasts er bedst, når vi kommer tæt på mennesker, der har noget på hjertet.

De mest populære podcasts er ofte karakteriseret ved, at de er produceret af ildsjæle med stor viden om et snævert emne. Hvad enten det handler om politiske debatter, boligindretning eller efterforskningen af en kriminalsag.

Samtidig kan de formidlet indholdet med en nerve og en personlig begejstring, der får nyhedsværten i Tv-avisen til at ligne en tør rosin.

Mobilitet: I modsætning til mange andre medier, passer podcasts ind i min hverdag.

Jeg kan lytte, mens jeg sidder i toget, går en tur eller laver aftensmad. Det er noget vanskeligere at lave ting ved siden af, når jeg er på Netflix eller læser en artikel på politiken.dk.

Tilbage til rødspætter og Brændstrup

Hænger du ved endnu?

Nå, jeg lovede jo i indledningen at vende tilbage til de seks rødspætter, æbletærten og stationsbyen Brædstrup.

Podcasten jeg lyttede til, imens jeg forberedte aftensmaden hjemme i køkkenet, var fra danske Third Ear, der opstod i 2009.

Det er et medie, der har overlevet især på grund af bevillinger fra Kunstrådet.

Måske bliver den fire mand lille redaktion kede af det, når jeg omtaler Third Ear som en podcast. Ifølge dem selv er Third Ear et digitalt magasin, der fortæller historier med ord, lyd og billeder.

LÆS OGSÅ: Medietendenser i 2015: Seks veje danske medier vil gå 

Der var således billeder til, da jeg i køkkenet lyttede til #008 I en forstad til mørket fra Third Ear. Altså den podcast om stationsbyen Brædstrup og manden med et udvisket ansigt i en tilbagevende drøm.

I barndomsbyen Brædstrup ender tilrettelæggger Krister Moltzen med at finde ud af, hvem den mystiske mand i den tilbagevendende drøm er.

Det er en fremragende podcast, og derfor var det også et klogt træk fra dagbladet Politiken, da avisen for nylig indgik samarbejde med Third Ear.

Og med eller uden rødspætter og æbletærte i mit køkken på tredje sal i indre København: resultatet fra Third Ear, nu i samarbejde med Politiken, vil jeg lytte til, når det går online i løbet af foråret 2015.

Læs også

Del artiklen
Niels Rytter

Digital journalist. Skriver ofte om digital nytænkning og tendenser. Cand.comm i journalistik og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet med speciale i dagsordner og fortællerammer på mikrobloggen Twitter.