kate

“Danske medier tør ikke eksperimentere nok”

#LIMBOLAB: Kate Kartveit forsker i multimediehistorier. Digital journalistik er i en rivende udvikling, siger hun – men danske netaviser sakker bagud. 
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ville ønske, at danske netaviser i langt højere grad gad prøve at fortælle historier med andre virkemidler end tekst på skærm.

Derfor venter jeg også med spænding på oktober, hvor Kate Kartveit forsvarer sin ph.d. om digitale fortællinger.

Jeg nærer et vist håb til, at den overbeviser redaktørerne om, at der er meget at indhente, hvis danske medier vil holde sig på niveau med udlandet.

SERIE: #LimboLab

Tag med til journalistikkens innovative afkroge
 
Hvem er frontløberne inden for digital journalistik, og hvad kan vi lære af dem? I denne serie taler vi med praktikere og forskere, der tør prøve noget nyt.

Dette er første afsnit i serien.

Der er langt til oktober, og derfor har jeg taget fat i Kate Kartveit for at høre, om ikke hun allerede nu vil dele lidt af sin viden om, hvordan man skruer en god multimediehistorie sammen.

Det findes der endnu intet entydigt svar på, siger hun, men fortæller, at hun er stødt på mange spændende forsøg på at kombinere elementer som tekst, lyd, video og grafik på nye måder i digitale fortællinger – bare ikke herhjemme.

“De danske medier er meget forsigtige. Jeg synes ikke, at de tør eksperimentere nok”, siger Kate Kartveit.

“Det kan skyldes mediernes store arbejdspres for at komme i mål med den  daglige produktion, men årsagen kan også være manglende interesse og forståelse for, at udvikling er vigtig, hvis medierne vil fastholde deres læsere og nå frem til nye målgrupper.”

Mens det i udlandet frem for alt er mediemastodonter som The Guardian, BBC, New York Times og VG.net , der har brugt ressourcer på at prøve kræfter med digitale fortællinger, ser det ud til, at de danske medieinstitutioner er i venteposition.

Både Politiken og Kristeligt Dagblad har gjort enkelte forsøg på at fortælle historier med andre virkemidler end ord på skærm.

“Og MetroXpress har lavet en digital fortælling om Kevin Magnussen. Det i sig selv er jo et godt tegn.”

Web-tv er ikke godt nok

Ellers begrænser netavisernes udflugter ud i digital journalistik sig hovedsageligt til web-tv.

“Hvad det angår, har de forstået, at de skal følge med i udviklingen. Web-tv er ikke nødvendigvis multimediejournalistik, men deres analyse er vel, at video er noget, man må have for at tiltrække et ungt publikum”, siger Kate Kartveit, der selv har en baggrund i tv-branchen, hvor hun i årevis har beskæftiget sig med fortællemodeller i dokumentarproduktion.

Foreløbigt er hun ikke særlig imponeret over det web-tv, der bliver produceret herhjemme.

“Det, som laves af video på netaviserne, er som regel ikke specielt godt. Man kører rigtig meget i gamle spor. Det virker, som om man er tilfreds, når bare der publiceres levende billeder – uden at indhold og kvalitet er vurderet tilstrækkeligt”, siger Kate Kartveit – der dog tror, at video fremover vil komme til at spille en endnu større rolle på netaviserne.

AJ+ er en mobilapp, der bl.a. inddrager brugerne gennem sociale medier. Foto: screendump

AJ+ er en mobilapp, der bl.a. inddrager brugerne gennem sociale medier. Foto: screendump

Et medie, der allerede nu satser på web-tv, er Al Jazeera. Tv-stationen har lanceret app’en AJ+, der bl.a. fungerer som distributionskanal for nyhedsvideoer, som varer mellem 30 sekunder og syv minutter og er målrettet til mobilbrugere og sociale medier.

Her er informationerne på én og samme tid komprimerede og komplekse, siger Kate Kartveit.
“Og videoerne viser, at multimediehistorier ikke nødvendigvis behøver at være lange features som Snow Fall”.

BBC har taget et lignende initiativ på instragram.

Ikke (kun) et spørgsmål om teknik

Den kendte digitale fortælling Snow Fall, som New York Times udgav i 2012, og hvis parallax-format er blevet efterlignet adskillige gange, skabte i sin tid debat om, hvorvidt digitale fortællinger  generelt er overlæssede med elementer. Bliver de for lirede og derfor uinteressante for læseren?

Ikke, hvis man spørger Kate Kartveit, der mener, at tiden, hvor medierne havde behov for at blære sig med deres tekniske kunnen er passé.

“Snow Fall markerede et paradigmeskift inden for digital journalistik. Men fortællingen er teknisk faktisk ikke særligt avanceret”, siger Kate Kartveit.

“I dag er der kommet så meget ny software, der er bredt tilgængelig, og udviklingen går så hurtigt, at man fremover ikke kan markere sig ved at vise, hvor avanceret man er rent teknisk. I stedet kommer det til at handle om, hvor god man er til at fortælle historier digitalt”.

Kun få gode eksempler

“Vi står helt i starten af en ny udvikling, og på mange medier prøver journalister sig frem med forskellige modeller”, siger Kate Kartveit. Men foreløbigt er det ikke rigtig lykkedes nogen at knække koden til den helstøbte multimediehistorie.

“Der findes rigtig mange halvgode eksempler – og nogle få gode”, siger Kate Kartveit.

Det, der adskiller de gode forsøg fra de mere gennemsnitlige, er måden, historien bliver fortalt på. Måden, man kombinerer de forskellige elementer – tekst, video, lyd, grafik – så de danner en helhed.

“Man ser ofte, at elementerne bliver blandet sammen, uden at der er blevet taget klare valg: hvilken del af historien skal fortælles gennem video, hvilken gennem grafik, og hvilken på skrift?”

Resultatet er, ifølge Kate Kartveit, “rigtig meget dobbeltkommunikation”.

Ifølge Kate Kartveit et klassisk dansk eksempel på multimediejournalistik, der lider under dobbeltkommunikation: en video, der fortæller en historie, kombineret med tekst, der fortæller præcis det samme.   Foto: screendump

Ifølge Kate Kartveit et klassisk dansk eksempel på multimediejournalistik: en video, der fortæller en historie, kombineret med tekst, der fortæller præcis det samme. Foto: screendump

I stedet for at supplere hinanden, bliver historiens forskellige elementer konkurrenter, der bejler om læserens opmærksomhed, fordi de vil fortælle det samme.

Tricket ligger ifølge Kate Kartveit i målrettet at udnytte det, som tekst, video, lyd og grafik hver især kan give til fortællingen. Mens video generelt er nyttig, når det handler om at skabe identifikation og fascination, fordi man kan se og høre kilderne og aflæse deres følelser, er det eksempelivis nemmere at formidle abstrakte tanker og argumentation kortfattet på tekst. Samtidig kan grafik hurtigt give overblik og perspektiv.

“De mest vellykkede fortællinger bærer præg af, at fordelene ved de forskellige medietyper bliver udnyttet på en god måde”.

BBC kommer i 'The Rise of Islamic State' med et alternativ til det populære scroll-format: en interaktiv tidslinje.  Foto: screendump

BBC kommer i ‘The Rise of Islamic State’ med et alternativ til det populære scroll-format: en interaktiv tidslinje.
Foto: screendump

Gør som tv-branchen

En af fordelene ved multimediehistorier er, at man kan præsentere sin information i præcis den form, som passer bedst til indholdet, siger Kate Kartveit.

“Resultatet bliver nogle varierede og spændende fortællinger. Samtidig kan processen være med til at udvikle både mediet og medarbejderne”, siger Kate Kartveit, der forudser, at aviserne bliver nødt til at ændre en del af deres klassiske redaktionelle processer for at kunne producere gode digitale fortællinger.

Kort sagt kan avisjournalister få gavn af at tænke lidt mere som kollegaerne i tv-branchen:

Det handler om at arbejde i hold. Journalister, grafikere, fotografer og udviklere skal følges ad fra idé til aflevering, som ligeværdige partnere i processen.

En af de gode: The Guardian har i samarbejde med det canadiske filminstitut skabt en multimediehistorie om vores adfærd online. Foto: Screendump

Endnu en af de gode: The Guardian har i samarbejde med det canadiske filminstitut skabt en multimediehistorie om vores adfærd online. Foto: Screendump

Gamle rutiner er ødelæggende

Desuden er det vigtigt at planlægge historien i detaljer – før man går ud af huset.

“I tv-branchen har vi altid været vant til, at vi planlægger alt i detaljer, før vi starter optagelsen”, siger Kate Kartveit. “En printjournalist kan gå ud og samle en masse materiale, fakta og udtalelser, og så foregår den kreative proces bagefter ved computeren.

“Men hvis printjournalister skal bevæge sig ind i multimediefortællingernes verden, er det en total ødelæggende arbejdsform. Her er man nødt til fra starten at vide, hvilken del af historien der skal fortælles gennem hvilken type medie. Man kan ikke bare bagefter skrive sig ud af manglende materiale.”

Tilbage står spørgsmålet, om digitale fortællinger overhovedet er noget, der interesserer læseren. Måske vil de bare gerne have tekst og video adskilt, som de kender det?

“Det er der endnu ingen, der har undersøgt”, siger Kate Kartveit. “Men jeg tror, at medierne bliver nødt til at satse på kvalitet, hvis de skal overleve. Og de digitale fortællinger kan være én måde at gøre det på”.

 

Læs også

Del artiklen
Frauke Giebner

Laver tv. Tidligere freelance for bl.a. Information, Politiken og Zetland. Uddannet i Berlin, Beirut og Trekroner. Vild med subkulturer og digitale fortællinger.