esser2_full

Nyt netmedie: Sådan crowdfundede vi syv mio. kr.

#LIMBOLAB: Fire råd til crowdfunding af nyt medie fra medstifter af den tyske netavis, Krautreporter.

Crowdfunding af et nyt medie har vist sig yderst besværligt i Danmark.

Men hey (klapper mistroisk journalist på skulderen), det kan faktisk godt lade sig gøre. Hvis vi lader os inspirere af et voksende antal eksempler fra Europa, er der håb for folkelig finansiering.

Nuvel, det er lykkedes at samle mindre beløb ind til ny dansk journalistik. Det viser en oversigt fra crowdfunding-platformen Boomerang.

Her stikker Folkets Avis ud i mængden af flere fejlslagne kampagner med en indsamling af 55.000 kroner.

SERIE: #LimboLab

Tag med til journalistikkens innovative afkroge
 
Hvem er frontløberne inden for digital journalistik, og hvad kan vi lære af dem? I denne serie taler vi med praktikere og forskere, der tør prøve noget nyt.

Tidligere afsnit:

1. “Danske medier tør ikke eksperimentere nok”
2. Nye medier skabt i protest: Crowdfunding forbedrer pressefrihed
3. Mens mediecheferne sover, stormer artikelkiosker frem

Netavisen lovede sidste år at afdække unødvendigt bureaukrati, kontrol- og regeltyranni, og nåede 5.000 kroner over sit mål.

Andre gik det knap så godt for.

Hverken lokale nyheder fra ‘TotalLokal’, gode nyheder fra Danmarks udkant med ‘Guldkantsdanmark’ eller ‘Kendisser bag facaden’ var noget, der fik folk til lommerne.

Visioner og skribenter på blog

Til forbedring af statistikken kommer her et tysk eksempel:

I løbet af 2014 fik Krautreporter over 15.000 mennesker til hver at smide 450 kroner efter deres idé.

Sammen med et fondsbidrag på 375.000 havde de dermed indsamlet over 7,5 millioner kroner til at kunne finansiere ét års drift af et nyt netmedie.

“Fortæl en historie, hvor du formidler din kampagne. Gør det så personligt som muligt – mennesker støtter ikke projekter, de støtter mennesker”, Sebastian Esser, Krautreporter

Succesen skyldes klar tale over for bidragsyderne – de skulle investere, hvis de mente, der var et behov for mediet uden at have set det.

De tyske initiativtagere præsenterede deres vision og hver enkelt skribent på en blog. De fortalte, at indholdet ville blive gratis, men at man som medlem ville komme tæt på udviklingen af journalistikken.

Det fortæller en af medstifterne af Krautreporter, Sebastian Esser, over en Skype-forbindelse.

“Vi beder ikke vores læsere om at at købe adgang til journalistikken, men at give os penge, hvis de synes, det vi laver, er vigtigt. De støtter og bliver en del af et levende fællesskab”.

Sebastian Esser, medstifter af det tyske netmedie Krautreporter. (pressefoto)

Sebastian Esser, medstifter af det tyske netmedie Krautreporter. (pressefoto)

Crowdfunding er første skridt

Hvad opskriften til Krautreporters succes nærmere indeholder, kommer vi til.

Først vil eksemplet fra Tyskland desværre også understrege, at lykken ikke er gjort med en succesfuld crowdfundingkampagne.

Sebastian Esser fortæller, at de i modsætning til andre crowdfundede medier som De Correspondent fra Holland har begået mange fejl.

Inden start på kampagnen havde de hverken styr på kommunikationen med bidragsyderne, formen for indholdet eller det tekniske bag platformen før selve lanceringen.

Samtidig truer nu en kamp mod uret:

“Vores projekt er ét stort eksperiment, hvor vi hele tiden må prøve nye ting af. Samtidig løber vi om kap med tiden, fordi vi er nødt til at finde penge igen for at kunne fortsætte efter det første år”.

Samme udfordringer kommer andre med lignende ambitioner sikkert også ud for. Derfor samler Limboland her fire råd fra Krautreporter til crowdfunding af et nyt medie (med forbehold for forskelle mellem Tyskland og Danmark)

LÆS OGSÅ: Nye medier skabt i protest: Crowdfunding forbedrer pressefrihed

#1 Find et realistik beløb

Hvor stort er dit netværk? Det spørgsmål er afgørende inden starten på en crowdfundingkampange, fordi kun omkring fem procent af dem, man er i kontakt med, er villige til at yde et bidrag.

Dermed er det nemt at regne sig frem til et realistisk mål: Kan du komme i kontakt med 5.000, der i gennemsnit giver 200 kroner hver, kan du regne med at indsamle i omegnen af 50.000 kroner.

Dertil skal man selvfølgelig lægge en ihærdig indsats og en gennemtænkt strategi for overhovedet at få folk til at punge ud, fortæller Sebastian Esser:

“De fleste folk vil ikke give dig penge lige med det samme, så du er nødt til at kontakte dem adskillige gange og sørge for, at de føler, de er en del af et fællesskab”.

#2 Opbyg et fællesskab og hold kontakten

Så før man starter selve kampagnen, skal man derfor bygge sit fællesskab op. Erfaringerne fra Krautreporter går på, at man både skal have en hjemmeside for kampagnen og en blog, hvor man løbende holder omverdenen opdateret.

Kampagnesiden kan indeholde de væsentligste informationer om projektet og måske en bar, der viser forløbet frem mod målet.

Bloggen skal opdateres med én god nyhed hver eneste dag, så egen og andres engagement holdes i kog. Det kan være en video, et interview, links til presseomtale, taksigelser eller FAQ – Fortæl, hvordan det går, hvad der er svært, hvad der går godt.

Det vigtigste for netværket er et godt narrativ.

“Fortæl en historie, hvor du formidler din kampagne. Gør det så personligt som muligt – mennesker støtter ikke projekter, de støtter mennesker”, siger Sebastian Esser og opfordrer til at lytte til denne podcast om iværksætteri (som vi fra Limboland også har lyttet til med fornøjelse):

#3 Et mindre mål kan give større succes

Efterspørg altid det mindste beløb, du kan arbejde med, og hold dit løfte gennem hele kampagnen. Det øger din chance for succes, og kan tilmed betyde, at du ender med at modtage endnu flere midler. Det skyldes en særlig tendens ved crowdfunding: Folk stopper ikke med at støtte, når du har nået dit mål med 100 procent, fortæller Sebastian Esser:

“Mange vil gerne med på et vindende hold. De vil være en del af en succeshistorie og del af et fungerende fællesskab”.

#4 De rette beløb giver genvej til succes

Hvis du får 2.000 mennesker til hver at give dig 75 kroner, kan du nå dit mål på 150.000 kroner. Men hvad nu, hvis du får dem til at betale mere hver især? Hvad skal du sige til dem?

Du skal gøre den anden mulighed for bidrag det mest attraktive. For eksempel: Bidrag på 75 kroner: Vi holder dig opdateret via email, “Bidrag på 200 kroner: Vi inviterer dig med til vores fest, giver dig en e-bog eller en t-shirt”.

“Når du først er kommet hertil, har du allerede besluttet dig for at støtte, men du leder efter det rette beløb. I det her tilfælde vil de fleste vælge 200 kroner”, fortæller Sebastian Esser.

Vil man have endnu højere beløb, skal man sørge for at inkludere gaverne fra de lavere beløb i de højere, lyder den sidste opfordring over Skype-forbindelsen fra Berlin.

Mere inspiration og indsigt

Imens vi venter på en stor dansk crowdfunding-succes for et medie, kan vi også lade også inspirere af, de mange journalistiske projekter, der har modtaget støtte gennem Kickstarter.

Eller læse dissee guides til crowdfunding af journalistik hos NiemanLab eller hos Huffington Post.

Drøm selv videre derude.

Læs også

Del artiklen
Anders Haubart Madsen

Digital romantiker med hang til luftkasteller, konspirationer og skrækscenarier. Uddannet journalist i 2012 fra Danmarks- Medie og Journalisthøjskole/Universidad Nacional Autónoma de México.