Discussion

Glem alt om kommentarer: Nu skal læserne bidrage

#LIMBOLAB: At tage læserne seriøst er en frugtbar forretningsmodel, mener medier bag ny digital samtaleform: Læserinddragelse.

Man kan se mismodet malet over de danske netmediers kommentarspor.

De har mistet troen på, at de kan udnytte den store viden, en læserskare udgør.

Gennem egne debatfora og på sociale medier spørger medierne ikke for at blive klogere, men for at få de reaktioner, de forventer:

Synes, du også, at den her video er vild(dagens.dk)? At de her muslimer er nassere(Jyllands-Posten)? At folk fra Holte er snobbede og ugæstfrie(Information)?

Bag mediernes tykke mure kaster vi lunser af brød ud til de sultne og i håb om en voldsom kamp på ord – Jo mere larm, desto flere reklamekroner.

SERIE: #LimboLab

Tag med til journalistikkens innovative afkroge
 
Hvem er frontløberne inden for digital journalistik, og hvad kan vi lære af dem? I denne serie taler vi med praktikere og forskere, der tør prøve noget nyt.Tidligere afsnit:
1. “Danske medier tør ikke eksperimentere nok”
2. Nye medier skabt i protest: Crowdfunding forbedrer pressefrihed
3. Mens mediecheferne sover, stormer artikelkiosker frem
4. Nyt netmedie: Sådan crowdfundede vi syv mio. kr.
5. De Correspondent: Netavisen, som alle holder øje med
Vi trænger til at gentænke samtaleformen, og det kan de her eksempler bidrage med. Jeg har i hvert fald selv lært af læserinddragelse.

Fra monolog til dialog

Hos nye medier i udlandet tror de på en konstruktiv dialog med læserne. De har tilmed fundet ud af, at de kan leve af det og bruge det til at skabe bedre journalistik.

Tiden er løbet fra journalister, der mener, de blot er afsendere af information, lyder det fra en række medier, der har succes med at inddrage sit publikum.

“Envejskommunikation er en gammeldags måde at lave journalistik på”, siger Sebastian Esser, redaktør hos tyske Krautreporter.

Krautreporter er et nyt tysk medie, der har gjort sine læsere til medlemmer gennem crowdfunding. Mod betaling får man her eksklusiv adgang til at svare på konkrete spørgsmål fra skribenterne og efterspørge ny journalistik.

Over en Skype-forbindelse forklarer Sebastian Esser, hvordan Krautreporter har succes med læserinddragelse. Fremgangsmåden udfordrer en traditionel tænkning om, at journalisten udelukkende er afsender og læseren modtager.

“Vi vil have vores læsere til at starte samtaler og fortælle os ting, vi ikke ved – noget journalister normalt ikke kan lide, fordi det udfordrer deres hierarkiske rolle som ledere af samtalen,” siger Sebastian Esser.

Netmediet Krautreporter har haft succes med at involvere læsere i historien om en førende tysk raketvidenskabsmand. (Foto: Screendump fra Krautreporter.de)

Netmediet Krautreporter har haft succes med at involvere læsere i historien om en førende tysk raketvidenskabsmand. (Foto: Screendump fra Krautreporter.de)

Fællesskab om raketter

Som medlemmer af Krautreporter kan man få adgang til mediets lukkede Facebook-grupper og til at starte samtaler ved at foreslå journalisterne relevante emner eller problemstillinger.

På netmediets egen side kan man komme med forslag ved konkrete nedslag i en artikel, hvor mediet efterspørger mere viden.

Den tætte kontakt med læserne fordrer en frugtbar dialog, forklarer Sebastian Esser med eksemplet om Krautreporters projekt om raketvidenskab.

Historien tager udgangspunkt i en tysk videnskabsmand, der er en af verdens førende inden for udviklingen af raketter.

Journalisten bag artiklerne, der blev publiceret over en måned, er udarbejdet sammen med læserne.

De har fået lov at bidrage med spørgsmål til videnskabsmanden, og ved at de på opfordring blandt andet har transskriberet gamle lydfiler og har fundet videoer som bidrag til perspektivering af historien.

“Det er blevet et lille fællesskab omkring raketter, som medlemmerne føler de er en del af. De kan hjælpe med konkret viden, der bringer historien videre”, fortæller Sebastian Esser.

LÆS OGSÅNyt netmedie: Sådan crowdfundede vi syv mio. kr.

Crowdsourcing af info

Samtaleformen hos Krautreporter har til formål at drage nytte af læsernes viden og hjælpsomhed.

Et andet eksempel går på såkaldt ‘crowdsourcing’ af information. Da Sebastian Esser ville skrive en baggrundshistorie om perspektiverne efter terrorangrebet i Paris, kontaktede han de 350 betalende medlemmer af Krautreporter med forbindelse til Frankrig.

Han inviterede dem til en samtale med Krautreporters udsendte reporter i en lukket Facebook-gruppe, og fik et hav af bud på, hvad mediet skulle skrive om, og hvem de skulle snakke med.

Dermed kunne netmediet let filtrere relevante bidrag til nye perspektiver.

Mediet modtog personlige beretninger om angrebets betydning for franske muslimer, nogle delte og oversatte videoer fra de efterfølgende demonstrationer i Paris og andre efterlyste stemningsrapporter fra det jødiske samfund.

Selve Krautreporters forretningsmodel bygger på en åben dialog med medlemmerne, fortæller Sebastian Esser:

“Vi har behov for, at vores medlemmer involverer sig i vores journalistik, for vi er afhængige af, at de betaler medlemsskab for et år mere. Hvis vi ikke viser dem, at det er det værd, så har vi et problem.”

25.000 kommentarer og betalingsmur

En forbedret samtale med læserne har både til formål at forbedre indtjening, indhold og design, viser flere eksempler.

The Guardian fik over 25.000 kommentarer med indtryk og tips fra læserne ved redesign af avisens amerikanske udgave.

The Guardian forsøger sig med borgersjournalistik og brugerdesign i ny app. (Foto: Screendump fra The Guardian App)

The Guardian forsøger sig med borgersjournalistik og brugerdesign i ny app. (Foto: Screendump fra The Guardian App)

Samtidig giver en ny app med det tilføjelsen GuardianWitness læserne mulighed for at bidrage med fotos og videoer og få fremhævet særligt interessante emner og journalister.

Hos det jødiske magasin Tablet Magazine har man som flere andre medier indført, at det skal koste 120 kroner om måneden at kommentere artiklerne for at komme trolls og ubrugelige indfald til livs.

“Lige som mange andre netsider, er vi blot på udkig efter måder at gøre diskussionerne omkring vores artikler mere tankevækkende”, siger Alana Newhouse, Tablet’s redaktør, til NiemanLab.

Styring af samtalen

I Holland har mediet De Correspondent opbygget et helt digitalt system, kaldet ‘Respondens’, for at udnytte læsernes ressourcer ud fra tankegangen:

Ti professorer i medicin blandt læserne ved mere om hospitalsbranchen end én journalist, der skriver om emnet.

Så hos De Correspondent har de ikke ‘kommentarer’, men foretrækker at kalde læsernes skriverier for ‘bidrag’.

De slutter hver artikel med et spørgsmål til læserne og inviterer de særligt konstruktive til selv at skrive for mediet.

LÆS OGSÅ: De Correspondent: Netavisen, som alle holder øje med

Journalister som samtaleledere

Det hollandske medie kalder sine skribenter for korrespondenter, der hver især dækker brede emner som fremgang og populærkultur.

Når korrespondenterne publicerer en artikel, kan de i bunden af siden tilføje det, netavisen kalder ‘Oproep’ (‘Opråb’).

Her kan de efterspørge specifik information fra læserne og dermed styre samtalen i den retning, de finder mest journalistisk relevant.

“Journalister er gode til at udvælge og præsentere information. Med digitale medier, der giver læsere mulighed for at svare tilbage, burde de også blive bedre til at lede samtaler,” skriver Ernst-Jan Pfauth, medstifter af De Correspondent på Medium.com.

Den opfordring vil vi gerne give videre til danske kollegaer i mediebranchen.

Så kære bidragsyder, hvor ser du eksempler på konstruktiv dialog med læserne i dansk journalistik?


Topfoto: Earle Neil Kinder/Flickr.com

Læs også

Del artiklen
Anders Haubart Madsen

Digital romantiker med hang til luftkasteller, konspirationer og skrækscenarier. Uddannet journalist i 2012 fra Danmarks- Medie og Journalisthøjskole/Universidad Nacional Autónoma de México.