Screendump: dr.dk

Fra vagthund til redningshund: Aktionsjournalistik giver flere læsere

#LIMBOLAB:  På nettet er aktionsjournalistik en overset genre, selv om den kan ændre vores hverdag og sende læsertal i vejret.  

Hvilket medie vil ikke have højere læsertal, og hvilket menneske vil ikke leve i et samfund, der er bedre i dag, end det var i går?

Jeg spørger bare, fordi en overset genre i journalistikken i bedste fald kan tilbyde begge dele.

Jeg tænker her på aktionsjournalistikken, der sammen med internettet i teorien kan gøre en stor forskel, men også en lille.

Lad mig give et eksempel:

Da en lokal hundepension brød i brand en fredag aften i Manchester i det nordvestlige England, var lokalavisen på pletten.

Avisen The Manchester Evening News rapporterede om begivenheden med en liveblog, men dækningen tog hurtigt en overraskende drejning.

SERIE: #LimboLab

Tag med til journalistikkens innovative afkroge
 
Hvem er frontløberne inden for digital journalistik, og hvad kan vi lære af dem? I denne serie taler vi med praktikere og forskere, der tør prøve noget nyt. Tidligere afsnit:

1. “Danske medier tør ikke eksperimentere nok”
2. Nye medier skabt i protest: Crowdfunding forbedrer pressefrihed
3. Mens mediecheferne sover, stormer artikelkiosker frem
4. Nyt netmedie: Sådan crowdfundede vi syv mio. kr. 
5. De Correspondent: Netavisen, som alle holder øje med
6. Glem alt om kommentarer: Nu skal læserne bidrage

Mens branden rasede i Manchester Dog’s Home, skød læsertallene dramatisk i vejret. I over tre timer lange timer lå læsertallene på over 20.000 brugere i minuttet.

Den overvældende interesse fik lokalredaktionen til at spekulere i, hvordan de kunne gå videre med historien.  På de sociale medier spurgte de, hvad avisen mon kunne gøre for hundepensionen.

Svarene strømmede ind, og som resultat stablede redaktionen lynhurtigt en hjemmeside på benene ved hjælp af platformen justgiving.com. Målet var at indsamle 5.000 britiske pund til fordel for de nu hjemløse hunde.

Screendump: justgiving.com/ManchesterDogsHomeMEN.

Screendump: justgiving.com/ManchesterDogsHomeMEN.

 

Men igen fik redaktionen en overraskelse.

På under 24 timer donerede borgerne i Manchester, Englands syvende største by med over en halv mio. indbyggere, mere end en mio. britiske pund. Det svarer til knap 10. mio. danske kroner.

Historien om branden i Manchester er et eksempel på, hvad aktionsjournalistik kan.

Screendump: manchestereveningnews.co.uk.

Screendump: manchestereveningnews.co.uk.

Aktionsjournalistik kan forvandle passive læsere til aktive borgere, der går sammen i et fællesskab for at gøre en positiv forskel. I eksemplet her altså for herreløse hunde.

I bedste fald kan genren også øge læsertallet, fordi den som udgangspunkt beskæftiger sig med emner, som mange kan identificere sig med.

Internettet rummer et særlig potentiale for aktionsjournalistikken, som det lille eksempel fra Manchester viser.

LÆS OGSÅ: De Correspondent: Netavisen, som alle holder øje med 

Men selv om potentialet er både samfundsrelevant og profitabelt, har de fleste netmedier herhjemme fuldstændig overset genren.

Det vil jeg gerne lave om på.

Og derfor har jeg talt med en af Danmarks førende eksperter i aktionsjournalistik.

Men først skal vi have styr på, hvad det hele drejer sig om.

Med læseren i centrum 

Aktionsjournalistik har som ideal at skabe såkaldte positive følgevirkninger for samfundet.

Den grundlæggende teori kan beskrives nogenlunde sådan her:

1. En avis sætter en dagsorden, som borgerne kan identificerer sig med.
2. Borgerne er nu interesseret i dagsordenen.
3. Avisen skaber et fællesskab omkring dagsordenen.
4. Borgerne griber nu til handling for at realisere den fælles dagsorden.

Med andre ord handler aktionsjournalistik om at ændre samfundet i positiv forstand, og det er læserne eller borgerne, der gør alt arbejdet.

Når en lokalavis i Manchester opfordrer borgerne til at give donationer til en nedbrændt hundepension, er det altså aktionsjournalistik.

LÆS OGSÅ: Nye medier skabt i protest: Crowdfunding forbedrer pressefrihed

Genren opstod i slutningen af 1800-tallet i USA,  og herhjemme blev det journalist og chefredaktør Henrik Cavling, der for omkring 100 år siden introducere aktionsjournalistik til danskerne. 

Det har jeg i hvert fald fået fortalt i telefonen af Peter Bro. Han er professor og leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet (SDU).

Som journalistisk pioner og chefredaktør for dagbladet Politiken var Henrik Cavling ikke bange for at eksperimentere.

“Cavling prøvede aktionsjournalistikken af på mange forskellige niveauer til alt fra indsamlinger til at læserne skulle donere tid, arbejdskraft og andre ting”, fortæller Peter Bro i telefonen.

Ved hjælp af aktionsjournalistik forsøgte Henrik Cavling blandt andet at løse problemer med alkoholisme i København og manglen på vuggestuer på Christianshavn. 

Det ved Peter Bro fra SDU en del om, for udover flere artikler har han også skrevet bogen Aktionsjournalistik.

Giver højere oplagstal 

Som forsker er Peter Bro ligefrem fortaler for aktionsjournalistik. Ikke mindst fordi, at den sælger aviser:

“For 100 år siden viste Cavling, at gør man folk engageret i samfundslivet, bliver de også optaget af at få informationer om samfundet. På den måde kan man skabe en positiv oplagsspiral, som Cavling også beviste”.

Med Henrik Cavling som chefredaktør blev Politikens oplagstal sådan cirka tredoblet.

LÆS OGSÅ: Mens mediecheferne sover, stormer artikelkiosker frem 

Henrik Cavling fungerede som chefredaktør fra 1905 til 1927.

Cavlings aktionsjournalistik kan ikke tilskrives hele æren, men i perioden 1901 til 1928 gik dagbladet Politiken fra 23.100 til 71.000 i oplag, ifølge Gyldendals Den Store Danske.

Men i dag er det omvendt. Danske dagblade kæmper med faldende læsertal, og Peter Bro peger på historier, der er fjerne for læserne, som en del af forklaringen:

“Vi oplever en negativ oplagsspiral både herhjemme og i udlandet. Det findes der flere forklaringer på, men en af dem er, at det generelt er svært for almindelige mennesker at engagere sig i mange de informationer, som medierne formidler”.

Aktionsjournalistik i Danmark

Historier, der vedkommer læserne, kan altså være en mulig redningskrans for medierne.

Vi ser for mange langstrakte politiske føljetoner om såkaldte næser til uartige ministre samt andre proceshistorier, der blot er mellemregninger frem for endelige konklusioner, hvis man spørger mig.

Den slags historier kan være væsentlige, men som læsere og som samfund har vi også behov for historier, der for alvor bringer os videre. Og her kommer internettet ind i billedet, når det gælder aktionsjournalistik, mener Peter Bro:

“Som udgangspunkt har internettet et fantastisk potentiale for aktionsjournalistik i det omfang, man kan engagere folk i et fællesskab”.

LÆS OGSÅ: Glem alt om kommentarer: Nu skal læserne bidrage 

Som et aktuelt dansk eksempel peger han på Fyns Amts Avis.

I september 2014 lancerede avisen, der ifølge seneste opgørelse har 33.000 læsere i hverdage, en storstilet kampagne mod broafgiften på Storebæltsbroen.

Udover en tæt dækning af emnet over flere uger gik avisen online med broafgiftnejtak.dk:

Broafgiftnejtak.dk 1

 

På hjemmesiden blev læserne opfordret til at skrive personlige beretninger om, hvordan broafgiften ramte dem.

Målet for Fyns Amts Avis var i første omgang at indsamle 235 beretninger – samme antal som prisen for at køre over Storebæltsbroen –  til aflevering hos Danmarks transportminister. 

I skrivende stund koster det fortsat 235 kr. at køre over Storebæltsbroen i en personbil, og spørgsmålet er, om Fyns Amts Avis får held med sit foretagende.

Men det er måske underordnet, når pointen er, at avisen med sin kampagne skiller sig markant ud fra andre danske medier.

LÆS OGSÅ: “Danske medier tør ikke eksperimentere nok”

Ifølge Peter Bro udnytter de fleste medier herhjemme ikke nettets potentiale, når det gælder aktionsjournalistik. 

Som en af forklaringerne peger han på internettets forskellige netværk. Når eksempelvis hjemmesider, sociale medier og blogs rummer hver deres fællesskaber med hver deres dagsordener, er det vanskeligt for netmedier at mobilisere borgerne omkring en fælles sag.

Vi har ikke længere en fælles dagsorden, men derimod mange forskellige.

En anden forklaring på, at aktionsjournalistik ikke er udbredt på især danske netsider, er, at vi bor i et lille land.

“Når det gælder selvstændige internetsatsninger, må man bare sige, at medieudviklingen trods alt heller ikke er nået længere. I Danmark har vi ikke for alvor store netmedier. Derimod er de typisk underlagt en anden hovedplatform – f.eks. en tv-station eller en avis”, siger Peter Bro.

LÆS OGSÅ: Skal fremtidens tv ses på netaviser?

Herhjemme kan aktionsjournalistik altså nærmest være i en tændstikæske. Genren fylder ikke meget som journalistisk praksis. 

Men det er ikke fordi, at vi undlader at forsøge. 

Siden jeg har talt med Peter Bro i telefonen, har eksempelvis Jyllands-Posten via Twitter inviteret til såkaldt forsamlingshusdebat for at debattere udkantsdamark, som det hedder:


Danmarks Indsamlingen på DR1 er også et eksempel på en variant af aktionsjournalistik, hvor journalister og kendte nyhedsværter involveres i indsamlingen af donationer.

I tilfældet Danmarks Indsamlingen 2015 gik midlerne til 12 af landets største humanitære organisationer.

Screendump: DR.dk

Screendump: DR.dk

Indsamlingen fra dagbladet Politiken til fem syriske aviser er et andet eksempel. I løbet af tre uger i 2014 donerede avisens læsere i alt 650.000 kr.

Samme avis har tidligere forsøgt at ansætte udvisningstruede irakiske asylansøgere i det såkaldte Politikens Irak Center.

Det omstridte projekt gik dog i vasken,  og i stedet blev de halvanden mio. kr., som avisen samlede ind, med stort besvær udbetalt til en række tvangshjemsendte irakere. De modtog hver 15.000 kr. i støtte. 

Skal journalister blande sig? 

Politikens Irak Center var i 2009 og i årene frem en kontroversiel affære. Ikke mindst blandt danske journalister.

For når journalistikken skal være så objektiv som muligt, er aktionsjournalistik, indsamling af donationer og oprettelsen af et Irak Center så ikke en farlig glidebane?

Jo, aktionsjournalistik kan have en bagside, hvis man spørger mig. Bagsiden er, at mediets troværdighed kan miste sin glans.

LÆS OGSÅ: Derfor flopper danske dagblade på Instagram

Journalistik skal være objektivt. Det forventer læserne. Men sagen er bare, at objektivitet er et flyvsk gummibegreb, der i praksis ikke lader sig gøre. Og her er alle genrer, om det er nyheds- eller aktionsjournalistik, i samme båd.

Derfor kan vi som journalister kun såkaldt tilstræbe objektivitet.

I sidste ende handler det om at træffe et valg.

Vil vi som journalister nøjes med at se til, når begivenheder udvikler sig voldeligt eller på anden måde negativt? 

Eller vil vi  – med udgangspunkt i tilstræbt objektivitet – skabe positive følgevirkninger i samfundet?

Bare fordi journalistuddannelserne i dag ikke ikke præsenterer sidstnævnte valg som en seriøs mulighed, betyder det ikke, at valget ikke findes.

LÆS OGSÅ: Hvor er visionerne, mediebosser? 

Alligevel må der være en grænsen mellem journalistik og aktivisme, men spørgsmålet er hvor?

Når eksempelvis den kinesiske blogger Zhou Shuguang rejser rundt i Kina med et videokamera for at dokumentere social uretfærdighed, er det så aktivisme eller journalistik?

Bloggeren Zhou Shuguang kan du se i denne trailer til dokumentarfilmen High Tech Low Life:

Ifølge NiemanReports fortæller Zhou Shuguang, at:

“Jeg ved ikke, hvad journalistik er. Jeg optager bare, hvad jeg ser”. 

Nøgleordet er proaktiv neutralitet 

I den professionelle aktionsjournalistik defineres grænsen mellem journalistik og aktivisme ifølge forsker Peter Bro af såkaldt “proaktiv neutralitet”:

“Det er et bøvlet begreb, men afsindigt vigtigt, fordi det handler om, at vi stadig er neutrale i forhold til, hvad der er den rigtige måde at gøre tingene på”. 

Aktionsjournalistik er altså omfattet er, at den skal være neutral, mens den samtidig skal få borgerne til at handle.

Forvirret?

Du er ikke den eneste. Alverdens redaktioner har det på samme måde, vurderer Peter Bro.

LÆS OGSÅ: Derfor holdt jeg op med at læse papiravis

Abstrakte betegnelser som løsningsorienteret journalistik og konstruktiv journalistik flyder ofte sammen, selv for de bedste redaktioner.

Konsekvensen er, at ingen har styr på noget – kun på de traditionelle genrer som nyheder, baggrund og reportage – og det kan afholde digitale medier fra at kaste sig ud i aktionsjournalistik.

De forskellige løsningsorienterede genrer gemmer vi til en anden gang.

For her til sidst vil jeg gerne vende tilbage til hundepensionen i Manchester, hvor over 50 hunde mistede livet i branden.

Gå i samarbejde med læserne

Historien om lokalavisen The Manchester Evening News, der på et døgn indsamlede omkring 10 mio. danske kr. til fordel for den nedbrændte hundepension, har jeg fra David Higgerson, digital redaktør i mediehuset Trinity Mirror.

Med afsæt i eksemplet argumenterer Higgerson på sin blog for, hvordan digitale nyhedsredaktioner i dag bør sikre en arbejdskultur, hvor det er muligt hurtigt at træffe drastiske beslutninger. 

Når en nethistorie er underlagt særlig stor interesse, og det kan jo nemt måles på klik,  skal redaktionerne gå i dialog med læserne for sammen at nå frem til nye idéer.

LÆS OGSÅ: Når journalistik bliver til computerspil

Higgerson har flere pointer på sin blog, og ovenstående fremhæver jeg ikke, fordi jeg mener, at aktionsjournalistik altid er en god idé.

Men når aktionsjournalistik som genre rummer potentiale for at skabe positive følgevirkninger, og med hjælp fra internettet kan engagere læserne til at løse fælles problemer, efterlader de så ikke medierne med et særligt ansvar?

Det mener i hvert fald jeg.

Uanset om det handler om udvisningstruede irakere, broafgift på Storebæltsbroen eller om en nedbrændt hundepension.

LÆS OGSÅ: Hvad er det egentlig, en podcast kan? 

Journalister skal være demokratiets vagthunde, men de kan også være samfundets redningshunde, så længe den tilstræbte objektivitet eller den proaktive neutralitet er i behold.

Og så skader aktionsjournalistikkens sidegevinst, her tænker jeg på højere læsertal, vel heller ikke?

Ja, jeg spørger bare, for måske behøver digital aktionsjournalistik ikke at være så farligt endda.

Topfoto: dr.dk 

Læs også

Del artiklen
Niels Rytter

Digital journalist. Skriver ofte om digital nytænkning og tendenser. Cand.comm i journalistik og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet med speciale i dagsordner og fortællerammer på mikrobloggen Twitter.