OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvor er Laboratoriet for Ny Journalistik?

SÅDAN SET: Vi har brug for et videnscenter, der bringer hele branchen videre.

Forleden sad jeg på biblioteket på CBS. Det er det eneste sted i København, hvor jeg definitivt ikke kan komme på nettet, og hvor der også søndag aften klokken 20 sidder folk bøjet over deres bærbare i Quasimodo-stilling. Her tager jeg hen, når jeg virkelig skal nå en deadline.

Den søndag på biblioteket, mens jeg prøvede at undgå at lave mit arbejde, kom jeg til at tænke på noget. Først på sjove katte og min næste ferie, og så på Laboratoriet for Ny Journalistik.

Laboratoriet findes ikke endnu, men det burde det.

Vi – den danske mediebranche – burde indrette et center, hvor studerende, forskere og praktikere arbejder tværfagligt på at udvikle nye former for journalistik og nye journalistiske metoder.

Det burde vi, fordi enkelte mediehuse i enegang ikke kan løse de udfordringer, som hele branchen står over for.

Realiser nye ideer – hurtigt

Jeg tror, at vores branche i denne omvæltningstid ikke nødvendigvis skal studeres i lange, traditionelle forskningsprojekter.

I stedet burde landets store uddannelses- og medieinstitutioner skabe rammer, hvor man kan afprøve nye ideer og undersøge problemstillinger praksisnært og hurtigere, end man kan i forskningens verden.

Jeg forestiller mig et videnscenter, der udvikler nye tekniske løsninger, og eksperimenterer med forskellige formater.

Laboratoriet for Ny Journalistik bliver drevet i samarbejde mellem de forskellige uddannelsesorganisationer og er bemandet med både forskere, studerende og praktikere fra forskellige journalistiske faggrupper – og ja, det inkluderer også webdesignere og udviklere.

Foto: Screenshot fra dr.dk

DR har fået indspark til arbejdet med konstruktive nyheder fra J-Labs, et center på SDU, der skal være med til at udvikle journalistikken. Den slags samarbejde mellem uni’er og branchen burde udvides.  Foto: Screenshot fra dr.dk

Everybody wins

Fordelene ved Laboratoriet for Ny Journalistik er mange. Faktisk er der tale om en win-win-win-situation:

Universiteterne får i højere grad input fra praktikerne – det er godt ikke mindst for de studerende, der også bliver inspireret til at iværksætte egne projekter. Aviserne kan få testet koncepter uden selv at skulle afsætte tid i deres stramme daglige produktionsproces.

Der opstår grobund for en helt anden samarbejdskultur, og for forskerne bliver det meget nemmere at indsamle data og afprøve ideer og teorier i praksis.

Alle medier får mulighed for at indgå et støttesamarbejde, der giver dem mulighed for at bestille konkrete projekter, hvor de får førsteret til resultaterne. På den måde kan man tage fat på nogle af branchens centrale problemstillinger og afprøve nye koncepter.

Fx kan man lave split tests  for at afprøve, hvilke fortælleformer der virker bedst, udvikle nye konstruktive debatformer og eksperimentere med interaktive dokumentarer og dronejournalistik eller live-formater og brugerinddragelse.

Universiteter skal ind i kampen

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke forstår, hvorfor vi i mediebranchen herhjemme hellere vil være bagtrop end frontløbere.

En anden ting, jeg ikke forstår, er, hvorfor uddannelserne er så forholdsvis dogmatiske. Hvorfor eksperimenterer man ikke for alvor med digital journalistik på RUC, DMJX og SDU?

I Tyskland for eksempel har journalistskolerne i årevis demonstreret, at man ikke behøver en hel hær af erfarne mediefolk for at lave rigtig fine digitale fortællinger som denne, der er produceret af fire studerende.

Universiteterne skal jo hverken nå deadlines eller øge omsætninger – de skal generere ny viden og uddanne fremtidens journalister. Begge dele kræver i min optik, at man beskæftiger sig seriøst med digital journalistik.

Forudsætningerne er der: nogle steder har man endda det hele under et tag: webdesignere, tilrettelæggere, radiotyper, skrivere.

De tyske journaliststuderende på Axel Springer Akademie lærer at producere multimediefortællinger som denne fra 2013.  Foto: Screenshot fra wahllos.de

De tyske journaliststuderende på Axel Springer Akademie lærer at producere multimediefortællinger som denne fra 2013.
Foto: Screenshot fra wahllos.de

Nogle steder i udlandet kan man allerede få øje på projekter, der opstår i samarbejde mellem uddannelsessteder og medier. For eksempel har magasinet Esquire allerede allieret sig med et universitet i håb om, at det vil føre til digitale eksperimenter, der kræver risikovillighed i et omfang, mediehuset ikke selv kan mønstre.

Blandt andet har bladet bedt de studerende om at omdanne magasinfeatures til digitale formater.

Herhjemme har SDU faktisk gjort forsøget med J-Labs, som er et ganske interessant tilbud til medierne om at samarbejde med forskere for at udvikle nye metoder og virkemidler. J-Labs har blandt andet hjulpet DR med et projekt om konstruktive nyheder og gjort TV2 klogere på brugerloyalitet.

Teknikken bliver hvermandseje

BBC skriver i deres plan for fremtidens journalistik, at nettet ikke har skabt en mere ligeværdig adgang til viden – i stedet er det i stort omfang en kilde til misinformation. Det er bare ét af de problemer, vores branche har et ansvar for at løse, og det er en udfordring, intet medie kan løfte alene.

Måske skal vi på nogle områder bare sætte os ud over konkurrencetanken. Måske har Kate Kartveit, der forsker i digital multimediefortælling, ret, når hun siger, at det om blot få år ikke bliver teknikken, der er konkurrenceparametret, men det enkelte medies evne til at fortælle historier.

Hun mener, at den teknik, som vi i dag betragter som avanceret, snart vil være så udbredt, at alle medier i teorien kan tilbyde deres læsere Snow Fall-oplevelser.

LÆS OGSÅ: “Medierne tør ikke eksperimentere nok”

Der er altså ingen grund til at holde teknologiske eksperimenter og fremskridt hemmelige. Ifølge Kate Kartveit kommer medierne i fremtiden til at konkurrere på, hvem der fortæller de bedste historier – og sådan set vil alting være ligesom i gamle dage, da alle aviser udelukkende udkom på papir.

Derfor burde vi, hvis vi vil journalistikken det godt, slå os sammen i forsøget på at videreudvikle vores fælles værktøjskasse. 
Vi vinder alle, hvis vi deler. Ikke mindst læserne.

Peace. Nu vil jeg tænke på sjove katte igen.

post-1259-INTERESTING-cat-couch-meme-alS9

Læs også

Del artiklen
Frauke Giebner

Laver tv. Tidligere freelance for bl.a. Information, Politiken og Zetland. Uddannet i Berlin, Beirut og Trekroner. Vild med subkulturer og digitale fortællinger.