Robotjournalistik

Robotjournalistik: Hurtigere, mere troværdigt og … farligt?

SÅDAN SET: Millioner af artikler er allerede skrevet at robotter, og nu er en dansk nyhedsrobot på vej. Men er udviklingen godt eller dårligt nyt?

Jeg er et menneske.

Skal jeg lynhurtigt skrive et telegram, vil det tage måske fire minutter.

Men efter de blot 240 sekunders hurtigskrivning vil jeg allerede være bagud med omkring 480.000 telegrammer, for i dag kan de hurtigste robotter skrive op til 2000 historier i sekundet.

Det er  ikke længere kun mennesker af kød og blod, der producerer indhold til nyhedsstrømmen. Det samme gør kunstig intelligens.

Siden 2014 har robotter i USA indtaget erhvervsnyhederne, næste skridt er sportsnyheder og nu er den såkaldte robotjournalistik også på vej til Danmark.

I skrivende stund arbejder nyhedsbureauet Ritzau med en robot, der scanner regnskaber fra udvalgte virksomheder for straks at sende nøgletal ud til landets erhvervsredaktioner.

Robotjournalistik tegner fremtiden for især nyhedsbureauerne, og derfor er det bemærkelsesværdigt, at mediebranchen herhjemme ikke diskuterer, hvorvidt udviklingen er godt eller dårligt nyt.

Vil robotter eksempelvis gøre journaliste arbejdsløse? Har læseren krav på at vide, at afsenderen er en computer? Og rummer de skrivende algoritmer mon nye og lukrative forretningsmodeller for journalistikken?

Vi står med stribevis af ubesvarede spørgsmål, men i USA har de allerede prikket hul på debatten.  Det kan du høre om forneden i podcasten fra Science Friday:

For at gøre det samme herhjemme, har jeg set nærmere på udviklingen, og jeg har talt med to danske nyhedschefer.

Men først et tilbageblik.

Robotter skriver tusindvis af artikler

Den første robot, der minder om de kunstige intelligenser, der i dag skriver nyhedshistorier, blev opfundet af James R. Meehan i 1976. 

Programmet hed Tale-Spin og var designet således, at det skrev tekster om hovedpersoner, der skulle løse et problem.  Den mest berømte tekst fra Tale-Spin er ifølge eksperter historien om den sultne ‘Joe Bear’.

Nedenstående er de fire første sætninger af teksten. Det er imponerende,  at en computer tilbage i 1970érne kunne tænke og formulere sig frem til følgende: 

“Joe Bear was hungry. He asked Irving Bird where some honey was. Irving refused to tell him, so Joe offered to bring him a worm if he’d tell him where some honey was. Irving agreed”.

LÆS OGSÅ: Redaktør: Lav digitale fejl  

I sammenligning med nutidens robotter er Tale-Spin fra 1976 dog en håbløs museumsgenstand.

Grundlæggende kan robotterne i dag:

1. Indsamle data.

2. Udvælge nyheder i dataen.

3. Identificere og prioritere vinkler.

4. Knytte vinkler til konkrete data som for eksempel en virksomhed og en navngiven person og efterfølgende gå på jagt på nettet efter supplerende data om f.eks. virksomhedens historie eller et foto af personen.

5. Skrive og publicere historien.

Forskeren Noam Lemelshtrich Latar fra det isralske universitet IDC har været med hele vejen siden de første skrivende robotter i 1970’erne.

I nedenstående video ser han både tilbage samt folder perspektiverne ud. Har du 17 minutter, så giv den en chance:  

 

Betegnelsen robotjournalistik er dog egentlig misvisende. Det er ikke maskiner med blinkende lamper og ledninger, der skriver, men derimod noget så kedeligt som digitale algoritmer.

 Men lad os bare kalde det robotjournalistik for nemhedens skyld. 

LÆS OGSÅ: De Correspondent: Netavisen alle taler om

Standarden for teknologien bag robotjournalistik sættes i dag af en håndfuld firmaer, herunder Automated Insights, Narrative Science og Yseop.

Eksempelvis har verdens største nyhedsbureau, Associated Press (AP), siden 2014 udsendt tusindvis af telegrammer skrevet af robotten Wordsmith fra firmaet Automated Insights i USA.

Inden AP tog Wordsmith i brug, havde bureauet ressourcer til at dække 300 kvartalsregnskaber, der i sagens natur udkommer hvert kvartal. Men i dag kan AP dække imponerende 3000 kvartalsregnskaber svarende til 12.000 regnskaber årligt.

Fremover vil AP også levere sportsnyheder ved hjælp af robotter, kom det frem i marts 2015.

Og erhvervsmagasinet forbes.com benytter teknologi fra Narrative Science i nyheder som Forbes Earnings Preview: McCormick & Company’, mens The Los Angeles Times benytter Quakebot til breaking news om jordskælv. 

Ritzau på vej med dansk robot

Vi har endnu ikke set en danskudviklet robot skrive en artikel, men som nævnt i indledningen er det på vej.

Danmarks største nyhedsbureau, Ritzau Bureau, der leverer nyheder til alle landets dagblade, forventer at være køreklar med en robot i august 2015.

I første omgang skal robotten, der indtil videre er døbt ‘Autoflash’, skrive korte erhvervsnyheder for redaktionen Ritzau Finans.

Derfor har jeg ringet til redaktionens nyhedschef.

“Hurtighed og korrekthed er fuldstændig afgørende i vores nichebranche”, siger Søren Funch fra Ritzau Finans om baggrunden for at udvikle Autoflash.

De første tests af robotten skal gennemføres i april 2015, og Søren Funch forventer fremover at levere  flere finanstelegrammer på kortere tid.

LÆS OGSÅ: Hvor er Laboratoriet for Ny Journalistik?

En af Ritzaus mange kunder af dagbladet Børsen.

Jeg talte med avisens nyhedschef Jørgen Andreassen dagen inden det kom frem, at Ritzau var på vej med Autoflash.

Men generelt mener Jørgen Andreassen, at skrivende robotter betyder færre fejl: 

“Hvor mange gange skriver Børsens journalister ikke forkert på “millioner” og “milliarder”? Det kommer en computer ikke til”.

Næste skridt for Ritzaus Autoflash bliver egentlige nyhedstekster på nogle få linjer. Det vil ske i forbindelse med planlagte begivenheder, hvis nyhedsværdi hviler på tal og statistikker. 

“Når eksempelvis fodboldklubberne Silkeborg og FC Midtjylland spiller på søndag kl. 16.00, ved vi, hvornår kampen er færdig”, forklarer Søren Funch fra Ritzau. 

“Dermed kan vi på forhånd putte nogle parameter ind som for eksempel, at Silkeborg er et bundhold, og FC Midtjylland er et tophold. Hvis Silkeborg enten vinder eller får uafgjort, er det en ‘overraskelse’, og på den måde kan vi præfabrikere de første linjer i nyheden”. 

Robotter betyder kvalitetsjournalistik

Den store fordel ved robotter er, at de er ekstraordinært effektive og ikke klager over rutinearbejde og kedelige opgaver med tal og statistikker.

Det vil i fremtiden betyde, at robotterne frigiver hænder til  velskrevne kvalitetsjournalistik. 

Det er i hvert fald mit gæt, og det samme tror man hos Børsen og Ritzau.

“Basale oplysninger som hvem, hvad og hvor kan du lige så godt kan få hjælp til, og så kan journalisterne bruge deres uddannelser og gode hoveder til at lave endnu bedre historier”, siger nyhedschef Søren Funch fra Ritzau Finans. 

Børsens nyhedschef Jørgen Andreassen fortæller, at avisen allerede er holdt op med selv at skrive korte telegrammer om virksomheders regnskaber. Det har man i stedet bedt Ritzau om at levere – der som bekendt nu er på vej med en robot.

“Jeg vil hellere bruge mine ressourcer og journalister på analysen, på at ringe til direktøren, på at stille kritiske spørgsmål og på at undersøge, om det regnskab afspejler sandheden eller ej. Og det kan lade sig gøre ved at have dygtige journalister, der graver ned og spørger ind til, hvad der egentlig står i regnskabet”, siger Jørgen Andreassen.

“Og det tror jeg ikke, at en robot kan. I hvert fald ikke endnu”.

Læserne har svært ved at se forskel

Men vil læserne i en nær fremtid opleve forskel på tekster skrevet af henholdsvis et menneske og en computer?

Svaret er ja og nej, for spørgsmålet er faktisk allerede undersøgt.

Karlstad Universitet i Sverige har lavet en undersøgelse, hvor 46 studerende læste to versioner af et kampreferat fra amerikansk fodbold. Det ene var skrevet af en journalist fra L. A. Times, og det andet af en robot.

Mens robotten scorede højst på b.la. troværdighed og objektivitet, kunne testpersonerne bedst lide at læse journalistens tekst, viser undersøgelsen, der er publiceret i Journalism Practice.

Det er forskeren Christer Clerwall der står bag, og i paneldebatten i videoen forneden fortæller han mere om sagen: 

 

Hvad angår korte tekster kan det altså være vanskeligt at se forskel, og hvis du ikke tror mig, kan du jo selv prøve efter.

Avisen The New York Times har lavet denne hurtige og sjove quiz: ‘Did a Human or a Computer Write this? ’.

Der er otte eksempler at forholde sig til, og selv tog jeg fejl af computer og menneske tre af gangene.

Hvor er debatten om robotjournalistik?

Udover hurtighed og færre faktuelle fejl har robotter altså også den fordel, at deres (simple) tekster som regel opleves som mere troværdige. Forklaringen er, at robotter, i modsætning til mennesker, ikke overdriver dækningen af begivenheder, der omfatter tal og statistikker.

Måske kan de skrivende algoritmer ligefrem styrke journalistikkens troværdighed?

I så fald må det være godt nyt, for eksperter vurderer, at om 10 til 15 år vil omkring 90 procent af al journalistik blive skrevet af software. 

Det er eksempelvis vurderingen fra det såkaldte Instituttet for Fremtidsforskning, skriver Fagbladet Journalisten, såvel som fra Kristian Hammond, en af grundlæggerne af robotfirmaet Narrative Science, skriver Wired.

Procenttallet på 90 er efter min vurdering sat alt for højt, men et betydeligt antal historier vil uden tvivl blive automatiseret.

Hvor går grænsen for robotjournalistik?

Jeg er tilhænger at robotjournalistikken, men jeg kan også se veje, vi ikke skal gå ned ad.

En stykke software bør eksempelvis ikke skrive en leder i avisen, selv om det er muligt. 

Vores fælles meningsdannelse og offentlige debat skal overlades til mennesket alene. Selv lederskribenter har levet et liv og draget erfaringer på godt og ondt, og politiske holdninger i lederspalterne skal ikke udregnes af digitale algoritmer.

LÆS OGSÅ: Hvad er det egentlig, en podcast kan?

Derfor ved jeg ikke, om det er bekymrende eller fascinerende,  når firmaet Yseop i Frankrig arbejder på at udvikle digital intelligens, der skal gøre sig egentlige tanker og spekulationer omkring defineret data.

Det kan i en nær fremtid betyde, at en robot som enhver anden sportskommentator kan evaluere og kritisere for eksempel en konkret fodboldspillers indsats under en kamp, sådan som Elizabeth Farabee fra Yseop beskriver det på sin blog.

Næste skridt kan blive, at en robot kommenterer og analyserer en politisk debat i direkte TV ved at indsamle såkaldt real-time data fra sociale medier.

Det mener jeg er en forkert vej at gå, for jeg ønsker ikke en fremtid, hvor offentlighedens politiske dagsorden påvirkes af noget, der ikke er et menneske.

Skal læseren kende afsenderen? 

Tilbage til Danmark og Ritzaus planlagte Autoflash.

Vi står med mange ubesvarede spørgsmål om robotjournalistik, men nu, hvor Ritzau er på vej med en robot, er det relevante spørgsmål måske, om landets redaktioner har et særligt ansvar for at fortælle læserne, at en robot står bag historien. 

LÆS OGSÅ: Glem alt om kommentarer: Nu skal læserne bidrage

Dagbladet Børsen, der er kunde hos Ritzau, har endnu ikke overvejet sagen. 

“Det kan godt være, at det skaber en vis form for tryghed, at man skriver det. Det kan jeg ikke lige gennemskue. Godt spørgsmål”, siger nyhedschef Jørgen Andreassen

Hos Ritzau Finans har Søren Funch en mere klar holdning.

De historier, som Autoflash efter planen skal overtage fra menneskelige journalister, er der i forvejen ikke byline på, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Nyt medie: Sådan crowdfundede vi syv mio. kr. 

Men hvad kommer der så til at ske, når Autoflash er klar til at skrive egentlige nyheder på nogle få linjer?

“Så vil vil bare skrive ‘Ritzau’, lyder svaret fra Søren Funch.

Har I et særlig forpligtelse til at fortælle, at en robot og ikke et menneske har skrevet nyheden?

“Det synes jeg ikke. Du skal også huske på, at en robot bare er et dumt apparat. Det er os, der koder den. Den gør jo kun, hvad vi siger, den skal gøre. Så længere synes jeg ikke, at den er”.

Topbillede: Screendump fra kernelmag.dailydot.com. Illustration: J. Longo

Læs også

Del artiklen
Niels Rytter

Digital journalist. Skriver ofte om digital nytænkning og tendenser. Cand.comm i journalistik og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet med speciale i dagsordner og fortællerammer på mikrobloggen Twitter.