Foto: Reddit

Virtual Reality: Plant læseren midt i historien

SÅDAN SET: Ny teknologi gør det muligt at lave journalistik, der er fængende som en film og interaktiv som et computerspil. Uden at blive usaglig.

Den brede befolkning har nok ikke skænket virtual reality en tanke siden 80’erne, hvor nogle computerspilsentusiaster fik en del omtale med deres forsøg på at bygge et par futuristiske skibriller, der lukkede omverden ude og kunne give følelsen af, at man befandt sig midt i det spil, man var i gang med at gennemføre.

Men inden for de næste år vil også den brede befolkning komme til at høre meget mere til virtual reality (VR) og de underlige briller.

Medierne har nemlig opdaget, at teknologien kan forvandle almindelige journalistiske historier til medrivende fortællinger.

De første VR-eksperimenter så lyset i 60'erne i form af flysimulatorer,, og i 80'erne  begyndte teknologien at indtage gaming-verden. Foto: Thinkstock

De første VR-eksperimenter så lyset i 60’erne i form af flysimulatorer,, og i 80’erne begyndte teknologien at indtage gaming-verden.
Foto: Thinkstock

Som at være der selv

Hvis du interesserer dig for computerspil, har du garanteret hørt om Oculus Rift.

Hvis ikke du interesserer dig for computerspil, skal du forestille dig et par overdimensionerede skibriller, som er sluttet til en computer. Når du tager brillerne på, indtager du din avatars plads i spillet.

Du kryber altså ind i en krop, der eksisterer i spiluniverset, og indtil du tager brillerne af igen, ser du alting gennem avatarens øjne. Dens krop er din krop. Du står midt i spillet.

Eller midt på en gade i den syriske by Aleppo. Du kigger ned på en lille pige, der leger, og over på en frugtsælger. Solen skinner, alt er roligt. Pludselig rammer bomben.

Der er røg over det hele. Mursten flyver gennem luften. Et barn skriger skingert. Hvor er pigen? Hvad er der sket? Er der sårede?

Kvindelig pionér

Scenen stammer fra ‘Project Syria’, en journalistisk produktion, der fortæller om hverdagen i det krigsplagede land og livet i en flygtningelejr.

‘Project Syria’ er produceret af Nonny de la Peña, som indtil for få år siden var journalist på Newsweek. I dag er hun en af pionererne inden for såkaldt immersive journalism – journalistik, der ved hjælp af teknologien giver brugerne mulighed for at opleve hændelser med nyhedsværdi på egen krop.

Journalistik for mere medfølelse

De la Peña arbejder med traditionelle journalistiske metoder og bruger udelukkende lineære handlingsforløb i sine projekter.

Fx bygger ‘Project Syria’ på videooptagelser af bombeangrebet, kombineret med interview og data fra Google Earth.

Det vil sige, at hændelsesforløbet er forudbestemt, og brugeren har kun indflydelse på sine egne reaktioner. Vil man løbe sin vej eller hjælpe? Gå tæt på eller længere væk? Historien udvikler sig uafhængigt af beskuerens  egne reaktion.

Fortalerne for immersive journalism fremhæver, hvordan teknologien er med til at vække medfølelse blandt publikum. De la Peña siger, at hun flere gange har oplevet, at publikum har forladt screeninger af hendes projekter grædende.

“En kvinde sagde til mig, at hun stadig fysisk kunne mærke historien i sin krop, to uger efter hun havde oplevet den”, fortæller de la Peña til Vice.

For mens det kan være svært at forholde sig til endnu et Ritzau-telegram om en bilbombe i Irak, er det noget helt andet at få et indtryk af, hvordan det må være at stå lige ved siden af.

“Mit håb er, at virtual reality er redskabet, der vil få os til at have mere medfølelse med hinanden”, siger Chris Milk, der har udviklet en virtual reality-app til journalister, som blandt andet er blevet testet af Spike Jonze, der har produceret en nyhedsudsendelse i 3D for Vice.

Milk mener, at VR-teknologien rummer evnen til at gøre vigtige historier om vanskelige emner nærværende og derfor har potentiale til at “ændre journalistikken fundamentalt”.

Dyr teknologi bliver budgetvenlig

Samtidig er det også netop teknologien, der kan blive en hæmsko for VR-journalistikken. Udstyret, der er nødvendigt for at kunne producere og opleve produktionerne, er dyrt – et Oculus Rift headset koster omkring 6.000 kr.

Men udviklingen går hurtig: både Sony, HTC, Samsung og Google har lignende løsninger på vej, og en amerikansk forbrugerundersøgelser spår, at der i slutningen af 2018 vil være solgt 25 millioner virtual reality-headset.

Men faktisk behøver man ikke engang brillerne for at opleve immersive journalism. Googles bud på VR-brillerne er en papæske med nogle magneter, der kan omdanne en smartphone til VR-goggles, og New York Times har netop lanceret projektet Walking New York, hvor Chris Milks app Vrse gjorde det muligt at få virtual reality-oplevelsen på telefonen.

Netmagasinet Fusion har lavet en VR-fortælling om politidrabet og demonstrationerne i Ferguson. Foto: Kill Screen

Netmagasinet Fusion har lavet en VR-fortælling om politidrabet og demonstrationerne i Ferguson. Foto: Kill Screen

Fremtidens format?

VR-teknologien er gennem årene blevet lovprist som fremtiden for mange ting – for computerspil, filmverden og undervisning, blandt andet. VR-journalistik egner sig uden tvivl mest til dybdegående projekter, som skal generere opmærksomhed.

For det første er omkostningerne store – at tilrettelægge en immersive journalism-oplevelse koster omtrent det samme som produktionen af en dokumentarfilm. Desuden tager det, målt ud fra journalistiske standarder, lang tid. Men så igen: De la Peña nåede at lave ‘Project Syria’ på seks uger.

“Folk tænkte, at jeg var tosset, da jeg begyndte på det her”, siger hun til Vice. “Men nu bliver det taget seriøst som journalistisk format”.

Columbia Journalism Review udråbte allerede sidste år VR-journalistik som et område, ethvert medie med respekt for sig selv burde holde øje med.

Nye etiske problematikker

Omvendt er der andre, som Center for Journalism Ethics ved University of Wisconsin, der gør opmærksom på, at der pludselig rejser sig nye etiske spørgsmål, når man påberåber sig evnen til at kunne genskabe hændelser præcis som de er sket.

For eksempel har University of Wisconsin i samarbejde med netmagasinet Fusion lavet en VR-skildring af drabet på Michael Brown.

Og som i al journalistik bliver der også i immersive journalism udelukket og fremhævet elementer, når journalisterne træffter fortælletekniske valg.

For eksempel er himlen i VR-versionen af Ferguson på drabsdagen lykkelig lyseblå og pyntet med små, hvide lammeskyer. Virkelighedens himmel var trist og grå. En ubetydelig forskel? Eller en umærkelig manipulation af brugerens oplevelse?

Ligesom med al anden journalistik rejser der sig spørgsmål, hvis virkelighed vi fortæller. Men når man ikke bare gengiver et citat, men bruger et vidneudsagn som udgangspunkt for at konstruere en hel realitet, tillægger man kilderne pludselig en helt anden vægt.

Men for vores vedkommende herhjemme ligger den slags problematikker nok en del år i fremtiden. Jeg regner i hvert fald med, at der går mere end 365 avisudgivelser, før det første danske medie beslutter at prøve kræfter med VR-teknologi.

Læs også

Del artiklen
Frauke Giebner

Laver tv. Tidligere freelance for bl.a. Information, Politiken og Zetland. Uddannet i Berlin, Beirut og Trekroner. Vild med subkulturer og digitale fortællinger.