Momkai graphic design

Chefredaktør på De Correspondent: Skab en ny relation til dine læsere

#LIMBOLAB: Nyheder skal fokusere på begivenheder, der sker hver eneste dag, mens betalende abonnenter skal ses som medlemmer, mener Rob Wijnberg.

 

Skal jeg pege på den mest innovative og visionære digitale chefredaktør i Europa, vil jeg pege på hollandske Rob Wijnberg.

I september 2013 gik han online med netmediet De Correspondent.

Som resultat af den hidtil mest succesfulde crowdfunding-kampagne i journalistikkens historie havde mediet allerede på førstedagen over 20.000 betalende medlemmer.

Historien om, hvordan den unge og karismatiske Rob Wijnberg blev fyret som redaktør hos NRC Handelsblad, Hollands svar på The New York Times, og kort efter skabte De Correspondent, har jeg tidligere skrevet om her på Limboland i indlægget: De Correspondent: Netavisen, som alle holder øje med.

I dag har De Correspondent over 30.000 betalende medlemmer, og Rob Wijnberg har jeg talt med i telefonen.

Jeg ville høre hans egen forklaring på mediets succes.

Jeg ville også have en forklaring på, hvorfor De Correspondent ikke laver nyheder, som vi kender dem fra andre medier.

Og så ville jeg høre tankerne bag De Correspondents tilsyneladende bæredygtige forretningsmodel.

Interviewet får du i stort set den fulde længde her:

Rob Wijnberg, hvad er idéen bag netmediet De Correspondent?

”Sammenlignet med traditionelle mainstream nyhedsmedier har vi et andet syn på, hvad der er såkaldt nyhedsværdigt.

Vores grundlæggende idé er, at der er en fejl at opfatte nyheder som noget, der skal handle om undtagelser frem for regler. Det vil sige, at nyheder i dag typisk handler om ulykker og fejltagelser.

Eller sagt på en anden måde: Når du ser nyheder, ser du alle de ting, der sker lige præcis i dag, men nyhederne fortæller dig ikke om alle de ting, der sker hver eneste dag. Dagligdags begivenheder er for åbenlyst strukturelle til at blive kaldt nyheder og altså ikke spektakulære nok.

LÆS OGSÅ: Virtual Reality: Plant læseren midt i historien

Men når nyhederne åbenlyst hviler på undtagelser i hverdagen, vil du som nyhedsforbruger kun være i stand til at forstå, hvordan verden ikke fungerer. Derfor forsøger vi på De Correspondent at lave nyheder ud fra mere strukturelle udviklinger”.

Du siger, at I laver nyheder ud fra strukturelle udviklinger. Kan du give et eksempel på en historie?

Vi skrev for eksempel om Hollands største globale selskab, Vitol, der handler med olie. Det er så stort og indflydelsesrigt, at det faktisk kan påvirke oliepriserne i verden.

Men vi opdagede, at ingen almindelige mennesker i Holland kendte Vitol, og i parlamentet blev der aldrig stillet spørgsmålstegn ved selskabet, selv om det er det største, vi har.

Så hvorfor ikke skrive om, hvorfor ingen i Holland kender Vitol, hvorfor der ikke har været nogen debat om selskabet, hvilken indflydelse det har, hvad det laver og hvem der ejer det?

LÆS OGSÅ: Guide: Lav fængende fortællinger med ‘træk og slip’

Men det er jo ikke en nyhed i almindelig forstand. Det vil sige, at der umiddelbart ikke er nogen ulykke, der er ikke noget problem, og der er ingen skandale.

Men alene det faktum, at ingen i Holland kendte til landets største selskab, der på verdensplan også er den største uafhængige oliehandler, var for os nyhedsværdigt”.

Du mener, at de etablerede nyhedsmedier har en forkert opfattelse af, hvornår en begivenhed eller en sag er en nyhed. Hvorfor er det tilfældet?

”Fordi medierne har udviklet en idé om, at nyheder skal omfatte noget, der er sket i dag. Problemet er bare, at vores nyhedshorisont dermed begrænser sig til alt det, der netop ikke sker hver eneste dag. Men præcis de ting, der sker hver eneste dag er vigtige ting alene af den grund, at de sker hver eneste dag.

Derudover er de fleste nyhedsmedier kommercielle virksomheder. De har annoncører, og derfor er de afhængige af opmærksomhed fra et stort publikum. Det bidrager til, at medierne eksponerer nyhedsbrugerne for dagens sensationelle undtagelser.

Det betyder samlet, at nyheder i dag egentlig er en meget….lad os sige vildledende fremstilling af virkeligheden.

LÆS OGSÅ: Robotjournalistik: Hurtigere, mere troværdigt og… farligt?

I dag tror vi jo, at vi gennem nyheder får en idé eller en fornemmelse af, hvad der sker i verden. Medierne fortæller os, at hvis vi følgerne nyhederne, er vi orienterede.

Men hvis du virkelig vil forstå, hvordan verden hænger sammen, og hvorfor tingene sker, er det modsatte jo sandt”.

Kan du give et eksempel?

”Det kan du eksempelvis se ved det faktum, at alle de store kriser og problemer ikke er blevet bemærket af nyhedsmedierne på noget tidspunkt.

Der var for eksempel ingen medier der så finanskrisen komme. De så ikke forløbet op til finanskrisen som f.eks. de massive låneproblemer på boligmarkedet – det vil sige ting, der skete hver eneste dag.

De finansielle institutioner blev ved med fortsat at tage større risici, men det ramte først den traditionelle nyhedsradar, da bankerne begyndte at komme i problemer”.

Vi har nu talt om De Correspondents redaktionelle koncept. Lad os gå videre til jeres efterhånden verdensberømte crowdfunding-kampagne.

I løbet af blot et halvt år indsamlede I mere end 10 mio. danske kroner i form af abonnementer og donationer. Og inden I havde publiceret jeres første artikel eller udviklet jeres platform, havde I allerede 20.000 medlemmer. Hvordan kan det være?

”Jeg tror, at vores idé om, at nyhedsmedierne fokuserer for meget på trivielle skandaler frem for komplekse emner, har ræsonneret hos mange.

Nyheder i dag skal gå hurtigt, og derfor har nyhedsmedierne vanskeligt ved at forklare komplekse sager.

Men det, at vi har formået at tiltrække i Holland kendte og seriøse journalister, tror jeg også har bidraget til vores succes”.

De Correspondents syn på nyheder adskiller sig markant fra andre digitale medier. Det samme gør jeres forretningsmodel. Hvordan vil du beskrive den?

”Vores forretningsmodel er egentlig ikke så revolutionerende, men derimod meget simpel.

Vil du have adgang til alt vores indhold, skal du logge ind på vores platform og enten vælge et abonnement til 60 euro om året (ca. 445 danske kr.) eller et abonnement til fem euro om måneden (ca. 37 danske kr.).

Alt indhold kan du så dele med hvem som helst i dit netværk via f.eks. sociale medier. Det er en slags blød betalingsmodel, fordi alt indhold uden begrænsninger kan deles med hvem som helst”.

I modsætning til mange andre digitale medier har I heller ingen annoncer. Hvorfor ikke?

”Vi har ikke brug for annoncer. Samtidig hjælper det os med at fokusere på læsernes behov frem for annoncørernes.

Når du har annoncører, bliver dine læsere dit produkt, som du sælger videre til annoncørerne.

LÆS OGSÅ: Hvor er Laboratoriet for Ny Journalistik?

Men når du ikke har annoncører, kan du i stedet behandle dine læsere som dine kunder og ikke som nogle du blot sælger videre. Det er den grundlæggende idé bag vores forretningsmodel”.

I tjener jeres penge på abonnementer, men jeres abonnenter betegner I som medlemmer. Hvorfor gør I det?

”Det gør vi, fordi hver eneste abonnent har en form for viden og ekspertise i form af et studie, arbejde eller en anden form for erfaring.

At få mennesker til at bidrage med deres viden og erfaring er i virkeligheden den største uudnyttede ressource i journalistik i dag.

Journalistik har altid handlet om, hvad der sker i verden, og så ringer journalisten bare til den samme ekspert hver gang.

LÆS OGSÅ: Redaktør: Lav digitale fejl 

Med internettet kan vi imidlertid interagere med hinanden. Vi kan dele viden og erfaring, men journalistikken har aldrig for alvor spurgt sit publikum om, hvad de kan bidrage med. I stedet har publikum blot fået lov give deres holdning til kende over for mediet.

Men til vores læsere prøver vi at stille spørgsmål som ’Hvad ved I om det her emne?’ Har I flere eksempler eller kilder, som kan hjælpe os med at undersøge den her sag?’.

Når vi på den måde over nettet stiller konkrete spørgsmål til læserne, så vender de ikke tilbage med holdninger og meninger, med derimod med viden og ekspertise. Og det er noget, vi vil udvikle på i de kommende år”.

Hvordan vil I gøre det?

”Når vores læsere skriver noget på vores website, kalder vi det ikke for reaktioner eller kommentarer som de traditionelle nyhedsside gør. Vi kalder det i stedet for bidrag. Det gør en stor forskel, for det indikerer, at de meninger og holdninger vi ønsker, repræsenterer viden.

Og mere konkret udvikler vi i øjeblikket en funktion på vores website, hvor vores medlemmer kan oprette en sagsmappe.

Lad os sige, at du er underviser i gymnasiet, og du gerne vil undervise dine elever om, hvordan uddannelsessystemet har udviklet sig.

Derfor har du måske læst mange gode og interessante artikler på nettet, og du har din egen erfaring og viden, som du selv skriver om, og i din sagsmappen kan du dele dit indhold med de øvrige medlemmer af De Correspondent.

LÆS OGSÅ: Glem alt om kommentarer: Nu skal læserne bidrage

Over tid vil mange af vores medlemmer dermed have en slags ekspertprofil på vores website. Det betyder, at vores journalister kan bruges vores medlemmer som ressourcer i udviklingen af journalistiske historier”.

Jeg ved, at I bruger især Facebook som en vigtig distributionsplatform for jeres historier.

Men samtidig bruger I også de sociale medier til at forvandle jeres nuværende medlemmer til en slags ambassadører for De Correspondent. Prøv at sætte nogle ord på dét.

”De sociale medier er vigtige i den forstand, at de fleste af vores nye læsere kommer til os via især Facebook. Lige nu får vi omkring 40 nye medlemmer om dagen.

Når brugerne så deler vores artikler med nogen i deres netværk, eksempelvis via Facebook, står der i en bjælke under artiklen, at ’Denne artikel er en gave til dig fra et medlem’, og så kommer navnet på medlemmet du kender, der har købt artiklen.

På den måde understreger vi, at nogen har købt artiklen og givet den til dig. Vi understreger, at artiklen ikke bare har været gratis”.

Hvem er så jeres læsere?

”En af vores principper er, at vi ikke har nogen såkaldt primær målgruppen. Det har vi ikke brug for, fordi vi er reklamefri og dermed ikke har annoncører.

Men på websitet indsamler vi dog data om, hvilket artikler der bliver læst, hvor ofte og hvor længe, men vi har ikke detaljeret data om, hvem vores læsere er. Vi har bare en email-adresse på vores læsere”.

Mit bud vil være, at jeres læsere er højtuddannede. Hvad siger du til det?

”Ja, vi lavede faktisk en lille spørgeundersøgelse der viste, at 90 procent af vores læsere havde en videregående uddannelse”.

På rekordtid har i fået over 30.000 betalende medlemmer. Det er relativt mange mennesker i et land som Holland med knap 17. mio. indbyggere. Har I planer om at ekspandere til udlandet?

”Ja, det har vi, men det bliver ikke nemt. For du kan ikke blot kopiere en formel til et andet land. Du skal have de rigtige folk med på holdet, og du skal ramme det rigtige tidspunkt på markedet.

Men vi undersøger da muligheden for at starte De Correspondent op i andre lande.

I forhold til ekspansion er det vigtigste for os lige nu, at vi udvikler vores CMS, så andre kan abonnere på det.

Idéen er, at virksomheder via en licens kan benytte vores CMS specifikt til platforme med brugerbetalt indhold i form af abonnement”.

I flere lande i Europa skyder der nu digitale nichemedier op, f.eks. Krautreporter i Tyskland, El Español i Spanien og Direkt36 i Ungarn. Hvad er forklaringen på den tendens?

”Der er en simpel økonomisk forklaring, og så er det en filosofisk forklaring.

Den simple økonomiske forklaring er, at det ville være et kæmpe fejltagelse, hvis du her i 2015 etablerede et journalistik medie med daglige udgivelser på papir. Det er ikke økonomisk bæredygtigt, og det vil ikke være sådan, at fremtidige generationer vil forbruge journalistik på daglig basis.

LÆS OGSÅ: Mens mediecheferne sover, stormer artikelkiosker frem

Den filosofiske forklaring er, at der er mange fordele ved digitale platforme sammenlignet med papir.

Eksempelvis er interaktionen med dit publikum meget vigtig, men det forstår de fleste traditionelle medier ikke. De gør intet for at interagere. De lader læserne tale, men som medie taler de ikke tilbage.

Du ser næsten aldrig journalister svare læserne på de traditionelle nyhedssider. I stedet bruger mange journalister deres personlige Twitter-profil i deres fritid, når de skal svare eller i dialog med læserne, men det opfattes ikke som en del af deres job”.

Hvad ville dit råd være til journalister, der ønsker at starte et digitalt medie og arbejde?

”Uanset som du vil starte en blog eller etablere et ny medie, skal du spørge dig selv, ’Hvorfor gør vi det her? Hvorfor har vi brug for det? Hvilke problem løser vi? Og hvilket formål tjener vi?’

Det lyder jo som indlysende spørgsmål at stille, men de fleste journalister har ikke en klar idé om svarene. De antager blot, at de fleste mennesker forstår, hvorfor journalistik er vigtigt.

Men de fleste mennesker ved ikke, hvorfor journalistik er vigtigt. Og hvis du samtidig som journalist ikke er i stand til at forklare dem hvorfor, vil du ikke være i stand til at overbevise dem. Derfor skal du have en klar idé om, hvad du vil som journalist.

Kan du pege på et medie, der har en klar idé om, hvad de vil?

”Tag eksempelvis Vox.com. De siger, at nyhederne er vanskelige at forstå, og derfor vil de forklare nyhederne.

En marketing-kliche lyder, at folk køber ikke, hvad du laver, men hvorfor du gør det. Det tror jeg er sandt”.

Flere af de nye digitale medier i Europa fokuserer på et lille og loyalt publikum frem for et stort. Er det vejen frem?

”Ja, det er meget interessant.

I modsætning til traditionelle medier som tv og aviser er onlinemedier massemedier i den forstand, at du via nettet kan nå ud til mange mennesker, men et onlinemedie er også et nichemedie forstået på den måde, at online kan du fokusere på mange forskellige mennesker i form af mange forskellige typer af historier og genrer.

De fleste af vores journalister på De Corresspondent, som vi kalder korrespondenter, skriver eksempelvis historier, der kan forstås, uden at man har en særlig forhåndsviden.

Men om de samme emner skriver vores journalister også meget snævre artikler for eksperter, fordi vores journalister selv er eksperter på hvert deres fagområde.

Og dermed er der ingen grænser for, hvad der er plads til på vores platform, og hvad der ikke er plads til. Men det gælder f.eks. ikke tv. Her kan du ikke få to forskellige versioner af den samme udsendelse”.

Hvad er fremtiden for De Correspondent?

”I fremtiden vil vi i mindre grad være en udgiver og i højere grad være en digital platform.

Traditionelle udgivere med et publikum, der passivt modtager informationer, tror jeg langsomt vil forsvinde.

I stedet vil vi se versioneringer af historier og der vil være en gensidig journalistisk samtale mellem udgiver og læser”.

Læsertallene falder for mange etablerede og traditionelle nyhedsmedier. Og det, du beskriver, er en redefinering af bl.a. den journalistiske forretningsmodel og arbejdsmetoder. Og det er vel netop, hvad de etablerede medier har brug for?

”Ja, og de har også brug for at redefinere deres relation til publikum. De skal spørge sig selv ’Hvorfor udgiver vi i det hele tage disse informationer?’.

De traditionelle mediers store problem er, at svaret på dét spørgsmål enten står uklart for dem, eller også er deres svar, at de skal sælge reklamer og annoncer for at skabe profit.

På tværs af Europa har mange af de store aviser mistet idéen om, at de har en form for borgerlig eller civil funktion i samfundet.

LÆS OGSÅ: Fra vagthund til redningshund: Aktionsjournalistik giver flere læsere

Der er intet galt i at skabe profit, men hvis du i sidste ende ikke bidrager positivt til civilsamfundet, så er blot et produkt.

Og journalistik burde ikke kun være et produkt, men også tjene borgernes interesser”.

Topfoto: De Correspondent/Momkai

Læs også

Del artiklen
Niels Rytter

Digital journalist. Skriver ofte om digital nytænkning og tendenser. Cand.comm i journalistik og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet med speciale i dagsordner og fortællerammer på mikrobloggen Twitter.