Foto: Jon Ottoson via stocksnap.io

Sådan bliver medieverden (måske) i 2025

SÅDAN SET: Hollandske fagfolk har taget et kig i krystalkuglen og spottet augmented reality, robotjournalistik og facebooks overtagelse af verdensherredømmet.

For ti år siden spillede jeg ‘Snake’ på min Nokia 3310. Jeg læste udelukkende papiraviser og havde netop købt min første mp3-afspiller, der kunne rumme omkring 50 sange.

Der er sket meget siden, og jeg har næsten ikke fantasi til at forestille mig, hvordan mine medievaner vil se ud i 2025.

For nyligt har 150 hollandske fagfolk dog forsøgt sig med et kig i krystalkuglen for at spå om, hvad for en medieverden vi kommer til at arbejde i om ti år. Resultatet har titlen What’s New(s): Scenarios for the Future of Journalism og er absolut værd at læse.

Fremtiden: en blandet landhandel

Kort fortalt hoster hollænderne op med fire fremtidsscenarier, der alle har det til fælles, at de forudsiger, at omnibusavisen vil dø.

Her vil jeg gerne opfordre til et minuts profylaktisk stilhed for omnibuspressen. Tænk på alt det, vi mister. Et bredt og grundigt informationsgrundlag til alle. God og gedigen vagthundsjournalistik. Fastansættelser og overenskomster. Påstået tilstræbt objektivitet.

Og nu til de fire fremtidscenarier og alt det, vi har i vente. Hvilket ifølge hollænderne er en blandet landhandel af multinational infotainment og hyperlokal aktivisme.

Det hele fordeler sig på følgende matrix:

Skærmbillede 2015-09-06 kl. 20.30.52

SCENARIE 1 – Startups styrer

Mit personlige yndlingsscenarie er #1. Eller måske #4. Det kan jeg ikke helt finde ud af.

Men det første scenarie taler helt klart til min kontrære side:

her befinder vi os i en radikal gør det selv-verden, hvor folk har mistet tiltroen til politikerne og i stedet sætter fællesskab og deleøkonomi i højsædet.

De store mediehuse er blevet udkonkurreret af en blomstrende startup-kultur, og regeringen har besluttet at skære i støtten til de etablerede medier, mens levedygtige nicheorienterede onlinemedier erobrer markedet.

Desuden kan jeg lide spådommen om, at teknologien i scenarie #1-verden har givet den digitale journalistik et gevaldigt skub i en eksperimenterende og brugerorienteret retning:

borgerne bliver her inddraget i nyhedsdækningen, og journalistikken gør i stor stil brug af både data, video og lyd, mens algoritmer hjælper med at personificere læseoplevelsen, fx på baggrund af geografisk placering:

mens du sidder i bussen, får du anbefalet korte artikler til din mobil, hvorimod du på sofaen om lørdagen kan læse features på din ipad.

Skal man sige noget dårligt om dette fremtidsscenarie, må det være, at medielandskabet grundet de mange nye digitale medier må blive ret fragmenteret. Og jo større fragmentering, jo større risiko for, at vi får problemer med et information gap.

SCENARIE 2 – Facebook for President

Det andet scenarie beskriver en fremtid, hvor mulitnationale virksomheder som facebook, Google og Twitter har overtaget magten i medieverden.

Firmaerne har mere indflydelse end de fleste statsoverhoveder og forfører forbrugeren ved at gøre det nemt for os at…forbruge.

Vi betaler til gengæld med vores privatliv i form af data, der sælges til tredjeparter.

Virksomhederne dominerer nyheds- og kulturmarkedet (fx distribution af musik), og de tilbyder journalistisk kvalitetsindhold gratis.

LÆS OGSÅ: Medietendenser i 2015: Seks veje danske medier vil gå

Algoritmer oversætter nyheder fra engelsk til alverdens sprog uden vanskeligheder, og det skubber selv de etablerede mediehuse af banen.

Papiraviser sælges nu kun om lørdagen, og resten af ugen er indholdet digitalt. Hastig teknologisk udvikling gør journalistikken til en oplevelse med 3D-animationer og Augmentet Reality-projekter.

Skærmbillede 2015-09-06 kl. 20.48.54

SCENARIE 3 – Hobbitternes medieverden

Scenarie #3 gør mig ikke helt så bange som #2, men er stadig lettere dystopisk.

Her føler befolkningen ikke længere føler sig som del af samfundets store fællesskab, og som konsekvens gider borgerne ikke længere forholde sig til storpolitik og udenlandske anliggender.

I stedet dyrker man det lokale og nære, er selvforsørgende og deleøkonomisk.

Befolkningen har mange forbehold – både over for regeringen, som ikke har været gennemsigtig og dialogsøgende nok, men også over for internettet og de virksomheder, der styrer det, som fx facebook.

På grund af forbrugernes skepsis er den teknologiske udvikling gået lidt i stå. I stedet for at udvikle ny teknologi koncentrerer industrien sig om at optimere den eksisterende.

Også de etablerede medier er blevet ramt af forbrugernes mistro, og deres forretningsmodeller skrider. Nichemedierne klarer sig dog nogenlunde, og generelt leveres journalistik nu med specifikke udgangspunkter: kristent, muslimsk eller feministisk, måske.

SCENARIE 4 – Som Darwin sagde

Nu kommer den etablerede medieverdens yndlingsscenarie, hvor det er lykkedes de store mediehuse at reagere på brugernes behov for transparens og medindflydelse i tide. På den måde kan tabet af læsertal mindskes, og brugernes tillid er genvundet.

Brugerne sætter dog ikke længere pris på vagthundsjournalistik, men vil hellere have medier, der er forum for debat og bidrager til at finde løsninger på eksisterende problemer, i stedet for bare at påpege dem.

LÆS OGSÅ: Fremtidens journalistik er folkefinansieret

Brugerne bliver nu i højere grad inddraget i beslutninger om, hvad medierne skal undersøge, og kildemateriale bliver gjort tilgængeligt for alle online. Desuden vinder servicejournalistikken frem, fx i form af rådgivning under et valg, hjælp ved huskøb eller ved valg af energiudbyder.

De etablerede medier eksisterer fredeligt sammen med start ups, der henvender sig til et yngre publikum. De fleste gider dog stadig ikke betale for indhold på nettet.

Skærmbillede 2015-09-06 kl. 20.44.32

Ny teknologi – og ny journalistrolle

Ifølge rapporten hersker der ingen tvivl om, at fremtidens journalistik udspiller sig på digitale platforme. Men selve platformene kan komme til at se meget forskellige ud.

Som jeg læser det, bliver de største digitale trends ifølge hollænderne gamification, algoritmestyret journalistik og robotter, der tager sig af det forudsigelige arbejde.

LÆS OGSÅ: Robotjournalistik: hurtigere, mere troværdigt og … farligt?

Dertil kommer det såkaldte undbundling – en tendens til, at vi i højere grad konsumerer journalistisk indhold per styk, og ikke længere som pakke.

I øvrigt siger hollænderne, at video er kommet for at blive. Og for at overtage verdensherredømmet. Ikke mindst på netaviserne. Veni, vidi, video.

Desuden kommer journalistrollen til at ændre sig. I takt med, at det digitale informationsudbud bliver større, bliver det i stigende grad journalisternes opgave at sortere i informationsoverflodet, at faktachecke og kuratere indhold.

Samtidig forventer forskerne bag undersøgelsen, at vi journalister i højere grad kommer til at arbejde i kollektiver med udviklere og dataanalytikere.

Ellers har hollændernes rapport faktisk ikke meget at sige om, hvordan den digitale journalistik specifikt kommer til at udvikle sig de næste ti år.

Løs problemerne, før de dukker op

Men måske er det også helt godt lige at blive mindet om, at det ikke kun er teknologien og branchens evner til digital historiefortælling, der kommer til at afgøre, hvordan vi laver journalistik i fremtiden.

Hollænderne påpeger, at de især har orienteret sig efter nogle samfundsmæssige tendenser, som mediebranchen har svært ved at gøre noget ved – forbrugervaner, mistro mod autoriteter og glokalisering, for eksempel.

Undersøgelsen har for resten gjort brug af energigiganten Shells scenario-metode, der på baggrund af omfattende analyser og begavet gætværk opridser forskellige mulige versioner af mediebranchens fremtid.

Tanken er, at scenarierne kan danne udgangspunkt for en strategi, enten for virksomheden eller ens eget arbejdsliv, der tager højde for forskellige sandsynlige udviklinger i stedet for blot at gå i krig med de problemer, der trænger sig på lige nu og her.

Hollænderne mener faktisk, at “medier, (store som små), der tror, at de kan forholde sig reaktivt til udviklingen”, ikke vil evne at overleve de næste ti år.

Er du rustet til fremtiden?

Selv om What’s New(s) ikke har udpræget fokus på digitale tendenser, giver rapporten – i hvert fald for mig – stof til eftertanke, også når det gælder netjournalistik.

For hvad skal man kunne som journalist for at holde hovedet over vand i henholdsvis scenarie 1, 2, 3 og 4? Hvad kan de etablerede medier allerede nu gøre, for at kunne håndtere de respektive scenarier?

Hvis man læser rapporten til bunds, er der for eksempel flere ting, der tyder på, at brugerinddragelse via de sociale medier burde komme langt mere i fokus.

Der følger i øvrigt tre toolkits med den hollandske undersøgelse – ét for studerende, ét for freelancere og ét for medieorganisationer – som sammenfatter indholdet i rapporten og stiller nogle spørgsmål, man burde stille sig selv.

Og hvis man endnu ikke har fået dækket sit behov for fremtidsforudsigelser, er der blevet lavet en tilsvarende undersøgelse i Canada. 

Læs også

Del artiklen
Frauke Giebner

Laver tv. Tidligere freelance for bl.a. Information, Politiken og Zetland. Uddannet i Berlin, Beirut og Trekroner. Vild med subkulturer og digitale fortællinger.